GENERATIONSSKIFTE For at kunne bevare den økonomiske bæredygtighed har strukturudviklingen i dansk landbrug i en årrække gået mod større bedrifter. Samtidig er gennemsnitsalderen i dansk landbrug nået en alder, hvor der med tiden vil blive brug for yderligere generationsskifter. 

Og det stiller krav, der går i hver sin retning. For med de større, og dermed dyrere bedrifter, der skal videreføres, stiller det større krav til den nye generation af landmænd, der får mulighed for at føre bedrifter videre.

- Og det er ikke kun af økonomiske krav. Sådan lyder det fra direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg, der har speciale i strategirådgivning, ledelse og driftsøkonomi, og som i rådgivningsvirksomheden har bistået ved en række generationsskifter.

- Det er meget vigtigt, at man har dokumentation for, at man for eksempel kan lave 35 grise pr. årsso, hvis det er en svinebedrift, og at man har været ude, og måske endda har flyttet produktionen fra 32 til 35 grise. Og samtidig husker at få den dokumentation med undervejs, siger Niels Peter Ravnsborg til LandbrugØst.

Han mener, at den fremgangsmåde er meget vigtigt, både i forbindelse med køb af en ejendom, men også i forhold til fremtiden. For der er et skifte på vej, siger han.

- Der bliver færre og færre, der kan købe ejendomme, og det gør, at der er rigtig mange sindssygt dygtige unge mennesker, som måske ikke har den finansielle mulighed for at komme til at eje i første omgang, men som kan se en karrierevej ved at starte nærmest som elev og arbejde sig op til at blive direktør i en stor produktion på en stor ejendom. Hvad enten det er svin eller markdrift eller hvad det er, siger Niels Peter Ravnsborg.

Udviklingen spiller ind

Som bekendt har strukturudviklingen i dansk landbrug de seneste mange år været i en udvikling, der udelukkende har peget i retning af færre bedrifter, men større effektivitet og deraf større landbrugsproduktion. Det betyder også, at der bliver brug for at have kompetente medarbejdere i forskellige roller på de større og større bedrifter, mener Agrovi-direktøren.

- Der bliver færre bæredygtige ejendomme, og de bliver meget store. Men de store bedrifter har også brug for dygtige driftsledere og flere andre, fordi de bliver så store, at det er lige før, man kan have flere direktører, når de bliver rigtig store, siger Niels Peter Ravnsborg, der illustrerer udviklingen på følgende måde:

- Tidligere ansatte man først en fodermester og så en driftsleder. Nu snakker man om behovet for en direktør, hvilket måske lyder af meget. Men så vil der også ligge lidt mere indhold i rollen, end der måske har gjort tidligere. Derudover tror jeg også, at der kommer en gruppe af investorer, der typisk vil være lidt mere passive og i stedet bortforpagter det ud til yngre landmandsuddannede, eller måske alternativt ansætter en direktør til at varetage driften.

Vil stadig være aftagere

Niels Peter Ravnsborg og kollegerne havde sidste år travlt med at rådgive Agrovi-kunderne omkring en del generationsskifter, der kom i kølvandet på vedtagelsen af love i Folketinget. De gjorde det fra 2020 mindre økonomisk attraktivt at gennemføre generationsskifter. 

- 2019 var et af de år, hvor vi havde mange generationsskifter inden for familier. For der var nogle mere gunstige regler, end der er nu, i forhold til at overdrage værdierne med mindst mulig skattebetaling. Så der var vi en med i en del af de større generationsskifter, hvor skiftet måske blev fremskyndet i forventning om nye regler. Men det kommer lidt i bølger, og der var i hvert fald en stor bølge i 2018-2019, siger Niels Peter Ravnsborg.

Men selv om det går op og ned i forhold til aktiviteten på området, vil der også i fremtiden være aftagere til landbrugsbedrifter, mener han.

- Det kan godt være, at det er til en anden pris, end sælgerne måske tidligere forventede. Og jeg tror, det er en del af den almindelige strukturudvikling, der går hurtigere og hurtigere med at bedrifterne bliver større og større. Bedrifter, der sidste år blev betragtet som bæredygtige, bliver nu i højere grad enten nedlagt eller bortforpagtet, siger han.

Udvikling i generationsskifter

Med udviklingen vurderer Agrovi-direktøren, at man i fremtiden i stigende grad vil se, hvad man kan betegne som forretningsmæssige generationsskifter, eksempelvis med to uafhængige parter.

- Der vil også i fremtiden være mere traditionelle generationsskifter, hvor der købes en ejendom med vis produktion, hvor man udvikler bedriften i takt med økonomi og opståede muligheder. Noget af udfordringen ved det er igen, at ejendommene, der er økonomisk bæredygtige, er ved at blive så dyre, at det er svært at få skaffet en stor nok egenkapital til, at man kan få lov til at købe den, næsten uanset hvor dygtig man er, siger han og fortsætter:

- I den forbindelse er det enormt vigtigt, at man som køber eller som næste generation forbereder sig ordentligt til en kommende etablering, generationsskiftet og køb af ejendom. Både i forhold til den uddannelse, karriere man har haft og de resultater, man kan dokumentere på det faglige, men også i dag med de virksomhedsstørrelser, der er, har noget ledelseserfaring i forhold til at kunne lede andre mennesker.

- Der vil også i fremtiden være mere traditionelle generationsskifter, hvor der købes en ejendom med vis produktion, hvor man udvikler bedriften i takt med økonomi og opståede muligheder.

Niels Peter Ravnsborg

Bør øge kompetencer

Hvis han skal give et godt råd til unge mennesker, der er i gang med at tage en landbrugsuddannelse, er svaret klart:

- Jeg vil nok starte med at spørge lidt ind til, hvad du har haft af uddannelse, og få åbnet tragten op for at få nogle input til, hvordan andre gør og nogle idéer og viden om, hvad der kan gøres for at en bedrift  til at være økonomisk bæredygtig i fremtiden. I den forbindelse kan 20-22 år efter min mening for ung en alder til at overtage en større ejendom.

Men som tidligere nævnt er der andre fremgangsmåder, hvis drømmen om at drive et landbrug, skal gå i opfyldelse.  

- Jeg synes, det er vigtigt, at man får åbnet øjnene op, og bygget flere kompetencer på, for man skal tidsnok få snævret ind i forhold til de muligheder, der måtte være på den givne ejendom, siger Niels Peter Ravnsborg og uddyber:

- Der er også forskel på de muligheder, der er her i Nordsjælland, og eksempelvis i Vestsjælland. Der er enorm forskel på udviklingspotentialet. Så det vil være meget individuelt. hvad man som rådgiver spørger ind til for at få set nogle muligheder for, hvad man kan. Vi oplever nogle gange, at man ser en udvikling omkring de bynære områder, der bare stille og roligt rykker vest på. 

Kan ændre roller

Der kan også være mulighed for, at man efter et generationsskifte ændrer på den rolle, det klassiske landbrug spiller i hverdagslivet, påpeger Agrovi-direktøren.

- Det kan danne baggrunden for et mere nichepræget landbrug. I dag ser vi i stigende grad bedrifter, der udnytter muligheden for afsætning lokalt eller kaster sig over nye eller alternative indtjeningsområder. Det ligger også fint i tidens trend omkring klima og bæredygtighed.

- Vi ser rigtig mange, der laver et generationsskifte ved at købe en ejendom, og så måske har det som en deltidsbeskæftigelse. En ret væsentlig deltidsbeskæftigelse, men stadig en deltidsbeskæftigelse. De opfatter sig stadig som landmænd, men det kan også være, at de tjener nogle af deres penge ved for eksempel at køre rendegravere eller ved andre bibeskæftigelser, siger Niels Peter Ravnsborg.

- Så der bliver nogle store, der kommer til at drive en væsentlig del af den produktion, der skal eksportere, mens andre vil kaste sig over hjemmemarkedet og udnytte nogle andre muligheder for at udvikle det, slutter han.