Næsten alt, der kører på fire hjul på bedriften, er koblet op på GPS hos svineproducent Poul Christensen. Det er et af mange skridt på vejen mod at blive et mere digitalt og præcist landbrug. - Det er vejen frem og gavner min bundlinje og miljøet på samme tid. Det er win-win, lyder det fra Odder-landmanden.
Før høsten satte ind i 2019, stod hvedemarkerne hos Poul Christensen ved Odder, som de har gjort hos enhver anden landmand i Danmark. De stod ranke og flotte, som de ville have gjort det på selvsamme mark for 100 år siden.
Men landbruget hos Poul Christensen, der består af 430 hektar agerjord og en smågriseproduktion med mere end 1.000 søer, bliver langtfra drevet, som man gjorde i starten af 1900-tallet.
Han er nemlig præcisionsjordbruger, og frem for tommelfingerregler og mavefornemmelser sætter han sin lid til en lang række digitale hjælpemidler, regnemodeller og data for at optimere på så godt som hver enkelt plantes vækst og udbytte – både til gavn for bundlinjen såvel som miljøet.
- Jeg kan godt lide idéen om, at man kan få mere ud af mindre, udelukkende ved at fordele bedre og smartere, siger Poul Christensen, der er en del af Landbrugsstyrelsens pilotprojektordning, hvor 20 landmænd skal være med til at udvikle præcisionslandbrug som dyrkningsform.
Det inkluderer bl.a. satellitbilleder, GPS i både traktorer, sprøjter og gødningsspredere samt sensorer i det daglige markarbejde. Derudover er det f.eks. også et krav, at samtlige gyllebeholderes næringsindhold bliver nøje analyseret, så det kan tildeles præcist i forhold til næringsbehovet på de respektive marker
- Der er ingen tvivl om, at jeg er all-in på præcisionsjordbrug, og jeg mener, det er vejen frem. Det gavner min bundlinje og miljøet på samme tid, og så er det jo en win-win-situation, siger han.
125.000 kroner mere
For at male med den brede pensel går præcisionsjordbruget i al sin enkelthed ud på at give jorden og hver enkelt plante præcis den mængde næring, den har brug for.
Hos Poul Christensen, som vi besøgte i det sene efterår 2019, betyder det, at al gødning bliver gradueret og tildelt via digitale markkort, ligesom jordprøver og den efterfølgende kalktildeling bliver udført med GPS for at give nøjagtigt det, jorden har brug for – hverken mere eller mindre.
På bedriften ved Odder munder det ud i en bedre kornkvalitet samt mindre lejesæd. Poul Christensen formoder også, at det munder ud i et større udbytte, men fordi alt markarbejde udføres med præcisionsudstyr, og han ikke har en kontrolmark til sammenligning, er det svært at sige helt nøjagtigt. Seges har dog en større forsøgsserie i gang, som skal gøre landbruget klogere på merudbyttet ved præcisionsjordbrug.
- Men jeg har en tro på, at det giver lidt ekstra, og derudover giver det mig en god fornemmelse, at vi hele tiden kan optimere lidt. Men en marginal fremgang i marken betyder også mange penge for mig. Får jeg bare to hektokilo mere pr. hektar, er det 125.000 kroner ekstra, jeg kan hente hjem, siger han.
Dyrt og besværligt – men det værd
Der er ingen tvivl om, at det kræver en del af landmanden at kaste sig ud i at blive præcisionsjordbruger. Helt naturligt er der behov for kapital for at få teknikken på plads i både maskiner og redskaber.
Men vigtigst af alt er det ifølge Poul Christensen, at man som landmand har styr på sit håndværk. Uden håndværket kan avancerede, tekniske løsninger nemlig ikke nå langt.
- Teknikken gør en del, men den gør langt fra det hele. Det er ikke sådan, at man bare kan læne sig tilbage og lade den gøre arbejdet. Hvis man ikke har styr på sin jords reaktionstal og dræn og alt det andet, så nytter det ikke noget. De gamle dyder fra gammel tid skal være i orden, før man går i gang, siger han og bliver bakket op af Daniel Rosenkilde Damhus, der er Poul Christensens planteavlskonsulent hos Velas og dermed ham, der samler trådene og kommer med anbefalingerne, når gødningen skal tildeles, kalken skal fordeles og overblikket skal holdes.
- Der er ingen hokuspokus i at graduere gødning, men det er derimod et nyt værktøj, der understøtter det gode håndværk, fortæller Daniel Rosenkilde Damhus.
Nyt syn på et gammelt fag
Ifølge Poul Christensen giver præcisionsjordbruget også et nyt syn på det at være landmand. Man skal nemlig ikke bare gøre, som sin far gjorde i sin tid. Det går ikke længere.
- Det handler om, at man nu tager det bedste fra den gang og nu tager de nye teknologier og muligheder til sig. Og ja, det kan være både dyrt og bøvlet. Men det er der mange ting her i livet, der er. Når man først er kommet i gang med præcisionsjordbruget, er det vildt spændende, og det giver rigtig god mening på den lange bane, siger han.
l-l