Udsigt for brug af gylle som startgødning i majsen

Udbyttet i majs kan blive lige så godt ved at bruge gylle som startgødning som ved at bruge mineralsk gødning. Det kan man sikre, når bare gyllen placeres i en ret præcis afstand til majsfrøet.

Det viser de foreløbige resultater af det halvandet år gamle udviklingsprojekt, Gyllemajs, oplyser landskonsulent i Seges, Martin Nørregaard Hansen.

Projektet er støttet af GUDP og har til formål at undersøge, om majs kan dyrkes med lige så store udbytter ved at placere gyllen i stedet for at sprede startfosfor til at sætte fut i væksten.

- Vores markforsøg vist, at det godt kan lade sig gøre, siger han.

Projektet er affødt af, at en ny fosforregulering med arealkrav for fosforforbrug trådte i kraft i 2017. Reguleringen indebærer, at majsdyrkere i dag har problemer med at kunne tilføre den anbefalede mængde startfosfor i handelsgødning til deres majs.

Afstanden er kritisk

Reglerne blev skærpet for de mest fosforfølsomme områder af landet med virkning fra dyrkningsåret 2019.

Projektet startede i juli 2018 og løber til udgangen af 2021.

Hvis der skal bruges gylle som startgødning, så er afstanden mellem den gylle, som først nedfældes, og de majsfrø, som sås efterfølgende ovenpå i samme rende, særdeles kritisk, har projektfolkene fundet ud af.

Placeres gyllen for tæt på frøet, så dør frøet ud eller spirer for dårligt. Og placeres gyllen for langt fra frøet, så kan frøet ikke udnytte næringsstofferne godt nok.

Det optimale er, at gyllen placeres i en dybde i jorden på mellem 10 centimeter og 12 centimeter. Frøene skal så sås oven på i en dybde på fem centimeter.

Behøver nyt redskab

Det har projektfolkene fundet ud af ved gennemføre laboratorieforsøg og markforsøg med en forsøgsnedfælder, der er udviklet til formålet, og hvor man har kunnet justere på hvordan og hvor dybt, gyllen placeres i forhold til majskernernes placering.

- Det er meget centralt, at den helt rette dybde for gyllenedfældningen bliver ramt, siger Martin Nørregaard Hansen.

Dybdejusteringen kan ske ved at indsætte dybdereguleringshjul på hver placeringsenhed således, at dybden hele tiden justeres og holdes konstant individuelt for hver tand uafhængig af ujævnheder i marken. Det er nødvendigt for at sikre, at gødningen placeres rigtigt i jorden i forhold til majsfrøene således, at frøene kan optage nok næring fra start af.

En gyllenedfælder til placering af startgylle til majs skal således være mere præcis i dybden end de almindelige gyllenedfældere, der findes i dag. Den skal også tilpasses arbejdsbredden på de såmaskiner, der benyttes til majs.

Prototype er klar i 2021

Således skal sådan en speciel gyllenedfælder have en bredde mellem tænderne på 75 centimeter – det dobbelt af en almindelig gyllenedfælder. Der skal være færre tænder, men de skal til gengæld være bredere.

- I år har vi arbejdet med, hvordan tanden på gyllenedfælderen skal udformes, både i bredden og i forhold til, hvor langt den skal kunne gå ned i jorden. Udfordringen er, at jo mere plads, der skal være nede i jorden til gyllen, jo større trækkraft og energiforbrug kræver det, plus at det øger omkostningerne på sliddele på maskinen, siger, Martin Nørregaard Hansen.

Endnu mangler partnerne bag forsøget, der også tæller Samson Agro, at udvikle en fiks og færdig gyllenedfælder, som kan bruges til at placere gylle til majs, og som samtidig vil være billig nok rent driftsøkonomisk til, at det er rentabelt at startgøde med gylle. En prototype skal være klar i 2021.

Konstruktionen giver udfordringer

- Vi har stadigvæk en udfordring med at nå op på den arbejdsbredde for redskabet, som vi gerne vil have. Det noget, som vi arbejder videre med. Vi kan sagtens få placeret gyllen optimalt, men der er stadig de her udfordringer, også med redskabets arbejdsbredde og vægt, fortæller landskonsulenten om udviklingsarbejdet.

Således skal maskinen udformes med hensyntagen til økonomien i det, hvad angår ikke bare slid, men også kapacitet, effektbehov og brændstofforbrug. Det er blandt andet et spørgsmål om at finde den rette balance imellem tændernes bredde, hvor dybt de skal gå i jorden og hvor stor en arbejdsbredde, som maskinen så kan have uden at kræve al for stor trækkraft.

- En af de store udfordringer ved det her er at udvikle et redskab, som behøver den lavest mulige trækkraft, fortæller Martin Nørregaard Hansen.

Det er noget, som Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) og Varde Maskinstation, som også er med i udviklingsarbejdet efterspørger.

Forventer ikke merudbytte

- Vi forventer, at det bliver dyrere at placere gyllen til majs end at køre med den nuværende, traditionelle nedfældning af gylle, fordi det nye redskab bliver dyrere. Så det bliver formentlig primært en arbejdsopgave for maskinstationerne at udbringe gylle som startgødning til majs, fordi indkøbet af placeringsredskabet vil blive dyrt for den enkelte landmand i betragtning af, at redskabet kun vil være i brug i få uger om året, siger landskonsulenten.

Han ser optimistisk på udsigterne til, at også de teknologiske problemer bliver løst.

-Vi ved nu, at vi med det her kan fastholde det samme udbytteniveau, som der hidtil har været ved at anvende kunstgødning med fosfor som startgødning med traditionel nedfældning. Vi tør ikke love, at vi kommer til at øge udbyttet med den her metode. Men vi mener, at vi kommer til at løse det akutte problem med fosforloftet, som mange landmænd har. Det tyder det foreløbige forsøgsarbejde på, siger Martin Nørregaard Hansen.

Foruden Seges, maskinstationerne og Samson Agro deltager også Institut for Ingeniørvidenskab samt Institut or Agroøkologi ved Aarhus Universitet i projektet.