Den amerikanske svinepris er gået godt opad hen over de seneste måneder. Selvom de seneste to uger har budt på lidt prisfald, så peger pilen fortsat nordpå for svineprisen i USA. Hovedsageligt fordi Kina nu søger mod blandt andet USA for at importere de store mængder af svinekød, de normalt importerer fra Tyskland.
Det er derfor ikke kun den danske, hollandske og den spanske svineproduktion, der ser ud til at kunne lukrere på det kinesiske importforbud mod tysk svinekød. Jeg opfatter stadig den prisstærke udvikling for svinekød på den amerikanske svinebørs som en indikation på, at også svineprisen herhjemme i Danmark vil kunne holde sig oppe i lang tid fremove
De tekniske indikatorer har udvist stigende styrke i opadgående retning for den amerikanske svinenotering siden april måned, og det stigende opadgående momentum er fortsat tiltagende, selvom den amerikanske svinepris har sat sig en anelse hen over de seneste to uger.
Mere end fordoblet
I skrivende stund handler svineprisen i USA til 69,20 US-cent pr. pund, efter i sidste uge at have været oppe og ramme underkanten af 80 dollar.
Til sammenligning lå svineprisen i USA så sent som i april måned og handlede til blot 31 US-cent pr. pund – det laveste niveau, den amerikanske svinepris nogensinde har handlet til på den amerikanske børs for handel med svinekød.
Med en aktuel pris i omegnen af 70 dollar er den amerikanske svinenotering dermed blevet mere end fordoblet hen over det seneste halve år.
Det betyder samtidig, at den amerikanske svinepris nu kan betragtes som værende i stigende trend.
Potentiale
Det umiddelbare mål for den amerikanske svinepris ligger helt oppe i området omkring 90 US-cent pr. pund. Det er det højeste niveau, som den amerikanske svinepris har handlet til set hen over de seneste fem år.
Det er samtidig ikke helt usandsynligt, at den amerikanske svinepris kan søge endnu højere op imod de historiske pristoppe, der gjorde sig gældende tilbage i 2014 i området omkring 130 US-cent pr. pund.
I så fald vil det være en begivenhed, der også vil kunne holde svineprisen i Europa oppe på et lukrativt og højt niveau.
CME Lean Hogs, 1st pos.
Aktuel pris: 69,20 USc pr. pund
Anbefaling
Jeg forventer, at svineprisen i USA kan gå yderligere op. Hvis den amerikanske svinepris bryder over modstand i 90 US-cent, vil trenden teknisk set vende til op på den helt lange bane, og det vil signalere, at opturen for alvor vil starte for svineprisen i USA imod historiske pristoppe fra 2014.
Analyse
Modstand: 90 USc
Støtte: 37 USc
Trend kort: Op
Trend lang: Op?
Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen
Disclaimer:
Handel med futures er forbundet med en stor risiko for tab. Vær derfor opmærksom på, om futures er egnet for dig og din finansielle situation, inden du handler.