Danmark er det eneste land i EU, som kræver en sprogtest af unge fra lande udenfor EU. Det hindrer mange at komme hertil, og dermed en vigtig arbejdskraft til den grønne sektor, påpeger Peder Top, som driver Landbrugets Jobservice i Haagerup.
- Der er brug for en suspendering af sprogtesten.
Sådan lyder opfordringen fra indehaveren af Landbrugets Jobservice i Haagerup, Peder Top. Opfordringen gælder den sprogtest, som udenlandske landbrugspraktikanter siden 2015 har skullet igennem for at komme i praktik i Danmark.
Sprogtesten spænder på flere måder ben for de udenlandske landbrugselever, som gerne vil til Danmark.
- Sprogtesten gennemføres kun hver anden måned i praktikanternes hjemlande. Derefter tager det to måneder, før de får svar på prøven, og yderligere to måneder før de kan komme til Danmark. Der kan med andre ord gå op til et halvt år, før de unge kan komme i praktik i Danmark, og det er der mange, som ikke vil vente på, fortæller Peder Top, som tilføjer, at sprogtesten koster de unge 100 euro. Det får også mange, som kommer fra fattige landområder, til at fravælge Danmark.
Dansk landbrug populært
Det er synd, mener Peder Top, for Danmark står øverst på mange udenlandske landbrugselevers ønskeliste, når det gælder praktikophold i udlandet. De unge ved nemlig godt, at dansk landbrug er i superligaen, når det gælder klimavenlig produktion, lavt medicinforbrug og gode arbejdsforhold.
- I lande som Vietnam, Ukraine og Brasilien er de unge landbrugselever vilde efter at komme til Danmark, men da vi er det eneste land i EU, som forlanger en sprogtest, er det nemmere og hurtigere for dem at vælge et andet EU-land end Danmark, påpeger Peder Top, som tilføjer, at Danmark før 2015 fungerede fint i over 20 år uden kravet om en sprogtest.
Går glip af den bedste uddannelse
Den fynske jobkonsulent finder det helt forkert, at spænde ben for udenlandske studerendes mulighed for at komme i praktik i Danmark, som er et af verdens mest miljøvenlige landbrugslande. Han peger samtidig på, at Danmark ikke kun er det eneste EU-land, som kræver sprogtest, men samtidig også er et land, hvor det kun er indenfor det grønne område, at der kræves sprogtest.
I Danmark er det muligt for udenlandske studerende at komme i praktik indenfor fire områder: arkitektuddannelsen, sundhedsområdet, det grønne område, som omfatter skovbrug, landbrug og gartneri, og så området øvrige praktikanter.
- Det grønne område er det eneste, hvor der kræves sprogtest. En sygeplejestuderende fra udlandet, som kommer til Danmark for at arbejde med mennesker, skal ikke bestå en sprogtest. Men hvis du skal arbejde med køer eller grise, så skal du bestå en sprogtest, før du kan komme i praktik i Danmark. Det virker helt uforståeligt, siger Peder Top.
En række sidegevinster
De udenlandske landbrugspraktikanter betaler A-skat i Danmark og bidrager også på andre måder til den danske samfundsøkonomi.
- Efter praktikopholdet vil mange af dem hjem og starte en landbrugsproduktion, og hvis de har oplevet gode erfaringer med dansk staldinventar eller danske fodringsanlæg, er der gode muligheder for, at de vælger dansk, når de starter produktion i hjemlandet, påpeger Peder Top.
Helt aktuelt mener den fynske jobkonsulent, at Danmark i første omgang bør suspendere sprogtesten frem til 1. januar 2022. For selv om udenlandske praktikanter i forbindelse med coronaen har fået mulighed for at få forlænget deres praktikophold i Danmark med tre måneder, er det ikke nok til at dække behovet for arbejdskraft i landbruget.
- De tre måneder hjælper ikke meget, når de fleste elever gerne vil hjem og fortsætte deres studier, påpeger Peder Top.
Nedlukkede sprogcentre
Situationen bliver ikke bedre af, at de udenlandske sprogcentre, hvor de unge skal tage sprogtesten, før de kan komme til Danmark, er lukket ned på grund af corona-situationen.
- Sprogtesten er i sig selv en hæmsko for unge, som gerne vil til Danmark og lære af dansk landbrug, og corona-situationen gør det endnu vanskeligere. Når vi tidligere har kunnet køre uden sprogtest, må det i den aktuelle situation også kunne lade sig gøre uden de store problemer, mener Peder Top.
Når Landbrugets Jobcenter formidler praktikpladser til udenlandske praktikanter, tjekker man altid de unges sprogegenskaber. Efterfølgende sætter jobcentret et virtuelt møde op mellem landmanden og den unge jobsøgende, så man er sikre på, at praktikopholdet ikke løber ind i vanskeligheder på grund af uopfyldte forventninger til praktikantens sprogkundskaber.
- Vi gør meget ud af at afdække de gensidige forventninger før et praktikophold. Ofte vil der også være andre udlændinge på bedrifterne, som kan være med til at vise de nye praktikanter til rette, påpeger Peder Top.
- Det kan sagtens fungere uden en sprogtest, understreger han.