Unge landmænd har lederjobs længe inden endt uddannelse

I Aarhus har 14 ud af 18 agrarøkonomstuderende skrevet under på ansættelseskontrakter, to måneder inden eksamensbeviset er i hus. De unge landmænd skal være driftsledere. Og der er rift om dem.

Landbruget skriger på kvalificeret arbejdskraft. Det oplever de agrarøkonomstuderende på Jordbrugets Uddannelsescenter, der til sommer afslutter deres landbrugsuddannelse med en overbygning i ledelse. På holdet er der 18 studerende, og 14 af dem har allerede et driftslederjob, der venter på dem, når de har været til den sidste eksamen.
- De sidste fire på holdet er tæt på at have aftaler, og vi skal alle sammen ud i primærerhvervet i driftslederstillinger inden for markbrug eller husdyr, fortæller studerende Christian Buus Jakobsen. Han har arbejde på Lundegaard ved Sæby og har haft det, siden han begyndte på uddannelsen.

Bliver headhuntet på skolen

Efterspørgslen på unge ledere går på tværs af agrarøkonomernes specialer, men særligt svineproducenterne er meget opsøgende i rekrutteringen af ny arbejdskraft.
- Inden for svineproduktion bliver vi nærmest headhuntet. Der er virkelig mange mulige arbejdspladser, der gerne vil os – også i udlandet, hvor man tydeligt fornemmer, at dansk ledelsesstil og faglighed er i høj kurs, fortæller studerende Thomas Møller, der er en af seks på denne årgang, der har valgt svinespecialet. Han har arbejde hos en større svineproducent ved Frederikshavn.
- Det handler også rigtig meget om netværk. Jeg oplever meget, at det er nogen, der kender nogen, der ved, at vi med den her uddannelse har et fagligt fundament, som er i orden, og som virkelig kan skabe værdi i en virksomhed, siger
studerende Daniel Rosendal Christoffersen. Han har arbejde på Nygaard, der har 400 hektar planteavl og opfedning af 1.800 kalve ved Frederikshavn.

Første lederjob ruster til fremtiden

Flertallet af de agrarøkonomstuderende fra Aarhus drømmer om at blive selvstændige landmænd engang i fremtiden. Men de er alle enige om, at der først skal nogle års arbejde i hænderne. Rigtig erfaring fra staldgangen og marksporene, som kan teste de nye perspektiver på landbrugsdrift, strategi, økonomi og ledelsesstile, som de har fået på lederuddannelsen.
- Det kan godt være, at vi om to måneder har papir på, at vi er klar til at blive selvstændige virksomhedsejere, men vi ved altså alle sammen godt, at der skal noget praktisk erfaring til, før man bliver rigtig god. Vi kender værdien af balance mellem viden og erfaring, siger studerende Asbjørn Hornbæk Høeg Jensen. Han har arbejde på Elevgaard, der driver 200 hektar jord og har 20.000 slagtesvin lige nord for Aarhus.

Søger før uddannelsen er færdig

Studerende Klaus Iversen Kjær var ikke i tvivl om hvorvidt han skulle søge, da den rette stilling blevet slået op.
- Da mit job blev slået op, var jeg bare nødt til at søge det. Det var for spændende til at lade være, bare fordi jeg ikke er færdiguddannet endnu. Klaus har arbejde på Højbogaard, der driver 300 hektar jord ved Haderslev.

Fakta om lederuddannelsen 
for landmænd:

 Uddannelsen til agrarøkonom er en del af 
landbrugets lederuddannelse.
 Lederuddannelsen er en overbygning på den 
4-årige landmandsuddannelse.
 Lederuddannelsen varer i alt 60 uger og består af to dele på henholdsvis 20 og 40 uger.

Læs også