På trods af, at Ukraine har formået at generobre noget af det land, der tidligere har været besat af Rusland, står landets fødevareproduktion over for enorme udfordringer til den kommende sæson.
« Der er fortsat store landarealer i det østlige og sydlige Ukraine over et år efter den russiske invasion i landet den 24. februar 2022. Det gælder også landbrugsland.
En opgørelse fra det ukrainske landbrugsråd har vist, at seks millioner hektar landbrugsjord er under russisk besættelse i skrivende stund, men også i de to millioner hektar jord, der tidligere har været dyrket, og nu er blevet befriet, blandt andet i Kharkiv-regionen, kan der ikke dyrkes i år, da jorden er fyldt med miner.
- Forårets såsæson i Ukraine kommer til at ske under de mest vanskelige forhold; massiv russisk beskydning af civil infrastruktur og energiforsyning, minerede marker, besættelse af ukrainske områder og begrænsede muligheder for at sælge produkter. Som et resultat vil der være en rekordreduktion i såede områder, og dermed vil høstmængderne falde, siger Andriy Dykun, leder af det ukrainske agrikulturelle råd og velgørenhedsorganisationen SaveUA.
Eksportpotentialet er truet
Sidste år viste, at den ukrainske landbrugssektor er modstandsdygtig. Trods krigen opfyldte landbrugssektoren ikke kun Ukraines årlige kornbehov, men høstede også afgrøder til eksport. Dog væsentligt mindre end før krigen. Sidste år blev der høstet cirka 70 millioner tons afgrøder, blandt andet oliefrø og korn, mod 108 millioner tons i rekordåret 2021.
- Selv i krigstider har Ukraine potentiale til ikke kun at forsyne sig selv med mad, men også til at eksportere til udenlandske markeder. Trods Ruslands militære aggression er vi stadig en førende eksportør af korn og oliefrø. Cirka 53 procent af eksporten fra Ukraine under invasionen har været landbrugsprodukter, hvilket gav os en indtægt på omkring 22 milliarder dollars, siger Andriy Dykun og fortsætter:
- Samtidig skal der cirka 18 millioner tons til for at dække det årlige behov for afgrøder i Ukraine. Selvom vi kun dyrker halvt så meget i år, vil det ikke påvirke Ukraines fødevaresikkerhed, men landet vil miste udenlandsk valuta, siger han.
Ulønsomme landbrug
En af de største udfordringer i såsæsonen er at kunne sælge produkter og få en god pris for dem. De fleste landbrugsfirmaer i Ukraine er i øjeblikket ulønsomme, blandt andet fordi de indenlandske priser på for eksempel hvede er på 150-160 dollars pr. ton, hvilket er under produktionsomkostningerne.
Derfor vil landmændene plante mere marginale oliefrøafgrøder som raps og solsikker. Sojabønner vil også være interessante at dyrke, såvel som ærter.
Samtidig er transportomkostningerne steget til op mod det firedobbelte, og logistik har dermed også været med til at gøre, at afgrødeproduktionen ikke er lønsom. I dag udgør transportomkostningerne 60-70 procent af prisen på produkterne.
Ifølge Andriy Dykun har krigen betydet, at op mod en fjerdedel af det enorme lands landbrugsareal ikke kan dyrkes, enten på grund af kamphandlinger, besættelse eller minering. Foto: UA Agriculture via FacebookUdsigt til forlænget FN-aftale
Alligevel er landmændene fast besluttet på at så korn her i foråret, drevet af kravene til afgrøderotation og fødevaresikkerhed. Men deres arealer vil blive betydeligt reduceret.
Det skyldes blandt andet, at der er udsigt til, at den FN-aftale, der er indgået mellem Ukraine og Rusland med Tyrkiet som mellemled, efter alt at dømme bliver forlænget indenfor kort tid.
Onsdag mødtes Ukraines præsident Volodymyr Zelensky med FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, hvor de blandt andet diskuterede en forlængelse af aftalen. Det er dog ikke givet, at aftalen vil få russisk støtte, selv om både Ukraine, Tyrkiet og FN er tilhængere af en forlængelse.
Men ifølge Andriy Dykun håber de ukrainske landbrug på, at en forlængelse kan være med til at forbedre logistikken, og samtidig vil et tættere samarbejde med EU-landene få afgrødepriserne til at stige.
Dyrt at rydde for miner
Men selv med forbedrede vilkår for eksport er der store udfordringer for de ukrainske landmænd. Det gælder blandt andet dem, der har jorde, der er blevet befriet. For de er fyldte med miner, og det er ikke en billig affære at få fjernet dem.
Ifølge den ukrainske organisation, der, blandt andet med støtte fra Danmark, rydder miner væk, koster det mellem 3 og 4 dollars pr. kvadratmeter, der skal afryddes, og det er en dyr omkostning for landmænd i det krigshærgede land. De befriede områder udgør cirka to millioner hektar landbrugsjord.
Ifølge Andriy Dykun vil det dyrkede areal i Ukraine blive reduceret med en fjerdedel på grund af miner og besættelsen.
- For at rydde landet for miner så hurtigt som muligt, så landmændene kan gå ud på markerne uden at risikere deres liv, har vi brug for hjælp fra internationale organisationer. I øjeblikket er der ikke tilstrækkeligt med midler eller specialister til minerydning, og denne proces risikerer at tage årtier, siger han og fortsætter:
- Manglende evne til at forberede sig til såkampagnen i 2023 på grund af minerede områder vil føre til, at en betydelig mængde marker ikke vil blive sået, lyder det fra den ukrainske landbrugsformand.