Svarer igen efter hård ulvekritik
Der er fornuftige årsager til, at ulve ikke længere tælles på individniveau i Danmark, lyder det fra Peter Sunde og Kent Olesen efter kritik af trepartsminister Jeppe Bruus (S). Samtidig svarer de igen på hans hårde kritik tidligere i år.
Der er ikke noget odiøst i at tælle ulvebestanden, som man er gået over til at gøre hos DCE, lyder det i en pressemeddelelse, som Kent Olsen blandt andre står bag. Arkivfoto: John Ankersen
Kritikken fra trepartsminister Jeppe Bruus (S) var ikke til at tage fejl af, da han tidligere i år forholdte sig til den ændrede måde at tælle ulve op på hos DCE, der står for ulveovervågningen i Danmark. Ikke mindst efter at optællingsmåden gik fra individniveau til optælling i kobler.
- For at være helt ærlig var jeg ikke tilfreds med, at jeg nærmest fik det overleveret i pressen, at man nu har ændret opgørelsesmetode hos DCE, uden at jeg har haft nogen større indflydelse på det. Jeg mener, at vi nu er et sted, hvor vi har behov for at få talt, hvor mange individbaserede ulve der er, sagde Jeppe Bruus til Jyllands-Posten, hvor han samtidig pegede på, at der også var et menneskeligt aspekt, som overvågningseksperterne måtte forholde sig til.
- Når man udliciterer ting til nogle andre, skal man være meget sikker på, at de eksperter ikke alene er eksperter i ulvens biologi, men også har forståelse for de konsekvenser, det har for de mennesker, der bor i fx Oksbøl, lød det fra trepartsministeren ved den lejlighed.
- Helt almindelig praksis
Nu tager DCE, Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus til genmæle. I en pressemeddelelse, underskrevet af professor Peter Sunde og videnskabelig chef Kent Olsen, slår de fast, at ændringen både er fagligt begrundet og helt på linje med, hvordan man gør i resten af Europa.
- Når antallet af ulve skal opgøres i europæiske lande, er brugen af omregningsfaktor – frem for opgørelse i antal individer – helt almindelig. Det gælder særligt, når en ulvebestand, der som den danske er etableret, hvor en opgørelse i yngleenheder således bliver mere retvisende, skriver de.
Skiftet væk fra individtællinger skyldtes ifølge DCE ikke mindst manglende ressourcer. At følge hver enkelt ulv via DNA-prøver blev for dyrt i takt med, at bestanden voksede, og analyseudgifterne steg.
- Ulveovervågningen havde ikke længere ressourcer til at overvåge hver enkelt ulv i Danmark. Det skyldtes både de øgede analyseomkostninger og den voksende ulvebestand herhjemme, lyder det i redegørelsen.
Altså med andre ord - hvis trepartsministeren vil have individovervågningen tilbage på sporet, så må han selv punge ud for det.
Biologisk mere retvisende
Ifølge forskerne er det samtidig biologisk mere korrekt at opgøre en etableret bestand i kobler frem for individer. Den danske bestand er vokset markant, og med flere faste revirer giver kobler et bedre billede af ulvenes reelle tilstedeværelse.
Metoden bruges også på andre dyrearter, eksempelvis fugle. Samtidig påpeges det, at antallet af individer altid varierer over året: flest om sommeren, når hvalpene netop er født, og færrest i foråret.
- I den nye metode, hvor denne korrektion indgår, beregnes det omtrentlige antal ulve i forårsbestanden ved at gange antallet af kobler med syv, skriver forskerne og tilføjer, at faktoren bygger på anbefalinger fra IUCN.
DCE henviser i pressemeddelelsen til et notat, der gennemgår, hvordan andre lande opgør deres ulvebestande. Belgien bruger fem ulve pr. kobbel, Tyskland og Tjekkiet omkring seks, mens Spanien, Litauen og Finland ligger på 7-9. Sverige, der systematisk undersøger bestanden om efteråret, anvender traditionelt ti ulve pr. kobbel.
Dermed ligger Danmarks valg af en faktor på syv midt i feltet.
Der er blevet flere og flere ulve i Danmark i løbet af det seneste års tid. Foto: Eskil J Nielsen-Ferreira
