Debat og dialog under overfladen
Formanden for Middelfart Vandløbslaug indikerer, at bunden i Viby Å er en halv meter for høj. Både han og kommunen er klar til dialog om de aktuelle oversvømmelser i området.
Viby Å har skabt store problemer på markerne hos mælkeproducent Frede Madsen, Stillinggård i Båring Vad (i baggrunden).
Overalt står der vand på markerne, og vandløb er mange steder løbet over sine bredder efter de rekordstore nedbørsmængder i vinterens løb.
Selvom alle taler om klimaændringer, så lyder der kritiske og skeptiske toner om vandløbenes tilstand og deres evne til at afvande både under ekstreme eller under normale forhold, her hvor landmændene stadig afventer at kunne komme i gang med forårsarbejdet.
Her i spalterne var blandt andet formanden for Middelfart Vandløbslaug, Jesper Haarslev, i forrige uge ude med kritik af kommunens mangelfulde oprensning og vedligeholdelse af de lokale vandløb.
En kritik, som han gerne uddyber med eksempler, blandt andet fra det øverste flade stykke af Viby Å fra Ejby til Nr. Aaby, hvor store arealer siden efteråret har stået under vand. Mælkeproducent Frede Madsen, Stillinggård i Båring Vad, er den største lodsejer i området omkring vandløbsstrækningen.
- Oprensningen er ikke tilfredsstillende, det vidner mine marker alt om. Majshøsten gav store problemer, men heldigvis nåede vi at bjærge det meste, inden regnen for alvor satte ind i begyndelsen af oktober. Der er nu kun at håbe, at det bliver tørvejr, og der gøres noget med problemerne i Viby Å. Derfor dyrker vi majs i markerne igen, for at vente så længe som muligt med såningen, fortæller Frede Madsen, der driver 105 hektar, heraf de fleste omkring det problematiske vandløb.
Den lokale vandlaugsformand dokumenterer på sin tablet, at forholdene i vandløbet er problematiske.
- Se her. Det er data fra kommunens egen hjemmeside om Viby Å, netop her på det første 4,3 kilometer flade stykke, hvor åen kun falder 0,2 promille, siger Jesper Haarslev og viser måleresultater for vandføringsevnen siden 2012, hvor vandløbslauget i øvrigt blev oprettet, og hvor han siden har været formand,
- Alle punkterne ligger ovenfor det område, der viser kravkurven – altså området fra den bedste vandføring - til vedligeholdelseskravet for vandløbet det pågældende sted.
I Rigsarkivet
Jesper Haarslev, der selv er fritidslandmand med jorde langs Gremmeløkke Å og Ejby Mose, har også i sin dokumentation været i Rigsarkivet for at finde tidligere optegnelser om Viby Å. Det indikerer, at bundkoten siden 1934, hvor åen dengang for lodsejernes egen regning blev reguleret, i alt er hævet en halv meter. Først ved den offentlige vandløbsregulering i 1990 med 30 centimeter, og med den nuværende mangelfulde oprensning mangler yderligere omkring 20 centimeter.
- Derfor ser vi nu, at drænene, som ligger dybt fra dengang, er langt under vandspejlet i åen. Og derfor står markerne under vand.
Jesper Haarslev, der tillige er bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb, og derfor både var med ved generalforsamlingen i Vissenbjerg i den forgangne uge og til stormødet forrige lørdag i Brædstrup, ser det ikke mindst som statens og dermed politikernes ansvar at have styr på vandets infrastruktur, her hvor der alt tegner til endnu mere nedbør i de kommende årtier.
- Det er ikke os, som skal føre sager, men lovgivningen skal tilpasses, så kommunerne har ens retningslinjer. Og så er vi parate til dialog om den lokale indsats, forsikrer formanden for Middelfart Vandløbslaug.
Hos Middelfart Kommune er man også klar til dialog.
- Det har vi allerede med lodsejerne, når der er problemer. Vi er meget opmærksomme på sandfang og aflejringer, også i Viby Å. Vi har været ude at fjerne flere væltede træer, som har været medvirkende til, at vandføringen i forhold til kravkurven ikke har været overholdt. Sandfangene i vandløbet tømte vi i efteråret, men det er klart, at der løbende sker aflejringer på en strækning, som kun falder 0,2 promille. Derfor fjerner vi årligt aflejringer, men der bygges også nye op, forklarer biolog Erik Madsen fra kommunes natur- og miljøafdeling.
Kommunen konstaterede i efteråret også aflejringer på en anden strækning, som efterfølgende er påpeget af lodsejer Frede Madsen.
- Fjernelse af disse aflejringer blev allerede i efteråret bestilt ved vor entreprenør, der også grødeskærer vandløbet. Men det har ikke været muligt at køre til den pågældende strækning siden, nævner Erik Madsen.
Derfor finder han ikke kritikken af kommunens indsats berettiget. Og samtidig nævner han, at senest i forbindelse med vandløbslaugets fælles møde med Assens-lauget, hvor han selv var til stede, var der ingen, som beklagede sig over kommunens vandløbsvedligeholdelse.
- Det er klart, at der vil være sager, hvor lodsejere og kommunen ikke er 100 procent enige om, hvor meget eller hvor der bør renses op, men vi laver altid en konkret vurdering og forsøger at nå til enighed med lodsejerne, siger Erik Madsen og fastholder, at langt størstedelen af de sager, kommunen får ind, løses i enighed med lodsejerne.
Erik Madsen understreger, at situationen er ekstraordinær efter den våde efterårs- og vinterperiode, og inden for de mulige rammer vil sandaflejringer blive fjernet, ligesom der senere på året vil blive grødeskåret med maskiner og mejekurve eller håndkraft.
- Det vurderer vi løbende, ligesom aflejringer, som medfører bundhævning i vandløbene, bliver fjernet maskinelt.
I forrige uges kritik her i avisen anførte Jesper Haarslev, at Middelfart Kommune i lighed med flere andre fynske kommuner burde anskaffe gps-udstyr til nøjagtig udmåling af vandløbenes koter.
- Det vil vi selvfølgelig også gerne have, men indtil videre klare vi os uden – og i en god dialog derude med lodsejerne, understreger Erik Madsen fra kommunens natur- og miljøafdeling.
