Danske Vandløb og Bæredygtigt Landbrug har afholdt vandløbskonference, hvor kontorchef fra Miljøstyrelsen erkendte, at der tages kemiske prøver i »relativt få procent af vores vandløbsområder«.
For at »sikre oplysning og debat om vandløb, og at afvandingsevne i en moderne verden går hånd i hånd med natur og miljø«, har Bæredygtigt Landbrug og Danske Vandløb afholdt vandløbskonference med fokus på det juridiske og faglige i vandløbsloven.
Miljøstyrelsen var repræsenteret på konferencen af kontorchef Peter Kaarup og jurist Dorte Balle Harder. Her var fokus på at berette om den vejledning, som gives til kommunerne i forbindelse med vandområdeplanerne.
Peter Kaarup forklarede i sammenhængen, at der er taget prøver i 7.500 vandområder i Danmark.
- Vi undersøger særligt biologiske kvalitetselementer, vi registrerer faktisk også fysikken i vandløbene. Således ser vi efter smådyr, fisk, planter og senest også alger, som er en del af undersøgelserne om planterne, sagde Peter Kaarup og fortsatte:
- Her er der selvfølgelig en parallelitet til de kemiske prøver. Når vi taler god økologisk tilstand ser vi på den her biologi, og så skal der også være god kemisk tilstand. Og helt ærligt, er der taget kemiske prøver i relativt få procent af vores vandløbsområder. Sådan er status i dag.
Supplerer prøverne
Det forklarede Peter Kaarup, at Miljøstyrelsen er fuldt opmærksom på, og at styrelsen er i gang med at supplere overvågningen af den kemiske tilstand.
- Vi har kørt en række kampagner, hvor vi har målt – særligt i vandløbene – for at undersøge for miljøfarlige stoffer. Vi kører fortsat og måler, og resultaterne herfra vil indgå i fremadrettet vandplanlægning.
- Det har, tilføjede han, givetvis ikke været muligt at måle alle steder. Det erkender vi. Og i de tilfælde har vi fået støtte fra forskere for at beskrive tilstanden med modeller. Målinger og modeller støtter således hinanden.
Multifunktionel lovgivning
Dorte Baller Haarder uddybede og gav perspektiver på Miljøstyrelsens juridiske synspunkter på vandløbsloven.
- Vi skal administrere og vejlede om en lov, som, om end det er i mindre omfang i dag, end det har været, skal sikre en multifunktionalitet. Vandløbene skal kunne aflede vand, men vandløbene bruges også til sejlads, der er jagt og fiskeri, og så er der beskyttelse af naturværdier.
Hun forholdt sig gennem oplæg og debat til både paragraf 3, vandløbsloven og EU-lovgivning. I spørgerunden debatterede hun og juraprofessor Peter Pagh. Her erklærede hun, at han havde indledt en debat, »som vi alle sammen skal tale om senere i dag«.
Miljøstyrelsens repræsentanter forlod konferencen umiddelbart derefter. Peter Pagh blev dog adspurgt til den omtalte debat i forbindelse med sit eget oplæg, hvor han sagde, at han og Dorte Baller Harder var enige, og at der således ikke var noget usagt.
Oplysning om vandafledning
- Vi ser, at store dele af Danmark er oversvømmet lige nu. Grundstrukturen i afvandingen er vandløb. Der mangler forståelse for de grundlæggende principper i vandafledning, og det er derfor, vi – sammen med Danske Vandløb – har arrangeret konferencen, sagde Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug og ordstyrer på dagen.
Med et stærkt fagligt indblik, og rig erfaring i konkret håndtering af vandafledning – lige fra tilladelse til funktionelt vandløb – var Helge Danneskiold-Samsøe, formand for Danske Vandløb, ligeledes oplægsholder til konferencen.
Han delte sine rige erfaringer med vandafledning, fra et landbrug på Lolland, hvor der er marker, som faktisk ligger lavere end havets overflade. Der blev også opfordret til at undersøge Danske Vandløbs hjemmeside, hvor der er konkrete redskaber til formålet, som kan findes under »faglig viden«.
Usikker fremtid
Lasse Baaner havde temaet »Indflyvning til Vandløbsloven«, og han forklarede den juridiske indgangsvinkel til, hvordan vandløbsloven skulle tolkes rent juridisk. Han påpegede, at hovedreglen er, at vandet skal væk, og at undtagelsen er miljømæssige hensyn.
Peter Pagh påpegede de risici, som er forbundet med oversvømmelser og konsekvenserne ved at begå fejl i forbindelse med vandløbsloven.
Professor Torben Larsen fra Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet havde et oplæg om, hvorvidt der hydrologisk er logik i regulativtyperne.
Han gjorde det klart, at uanset hensigterne med vandløb, og uanset hvilke skikkelser vi ser på, så er det vandføringsevne og manningstal, som der er afgørende for udfaldet.