Udledningen af kvælstof til kystvandene – når man også tager højde for nedbør – blev i 2018 beregnet til at være på 58.000 tons. Det er et fald på 2.000 tons i forhold til 2017, men også på niveau med kvælstofudledningen de seneste 10 år. Det viser tallene fra et udkast til den seneste Novana-rapport, som blev præsenteret fredag.

Forfatterne bag rapporten benytter en model, hvor man tager højde for afstrømningen i et normalår. Det er derfor, at det er muligt at sammenligne tørkeåret 2018 med det forholdsvis våde 2017.

Fra miljøminister Lea Wermelin (S) lyder der bekymring over udviklingen.

- De nye tal viser desværre, at kurven for udledninger af kvælstof til vandmiljøet ikke knækker. Derfor tager vi allerede nu fat på den kvælstofregning, som den tidligere regering har efterladt med landbrugspakken og styrker indsatsen markant næste år, siger hun i en pressemeddelelse med henvisning til, at det i denne uge er kommet frem, at regeringen har tænkt sig at fremrykke miljøkravene i den målrettede regulering fra 2021 til 2020.

Det betyder op til 380.000 hektar målrettede efterafgrøder næste år.

Regeringen klar med massivt krav om efterafgrøder allerede næste år

Som landet ligger lige nu, så skal Danmark være nede på en årlig kvælstofudledning på lidt over 44.700 tons i 2027 for at nå sine mål på området. I 2021 har man sat et delmål, der hedder 51.000 tons.

Ingen grund til bekymring

Fra Bæredygtigt Landbrug deler man ikke miljøministerens bekymring over udviklingen.

- Udviklingen synes jeg ikke er så uforudsigelig, siger Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Han hæfter sig ved, at man frem til 2016 havde en 20-årig periode, hvor man kørte med reducerede gødningsnormer, som man fjernede med landbrugspakken.

- Det har jo ikke betydet noget for udviklingen. Nu har vi så lavet en målrettet regulering. Den kommer nok til at ændre en lille smule, og det kommer nok til at tage nogle "peaks" på noget efterårsudledning, men summa summarum ender vi nok omkring samme sted, når vi normaliserer for afstrømningen, siger Jørgen Evald.

Han kalder det komplet urealistisk, at man nogensinde når ned på en udledning i 2027 på 44.700 tons.

Ingen grund til hovsa-greb

Også hos Landbrug & Fødevarer er bekymringen over udviklingen til at overse.

- Selvom man aldrig kan konkludere noget grundlæggende fra det ene år til det andet, så er det da positivt, at vi ser et fald fra 2017 til 2018. Et eller andet sted understreger det også, at der bare ikke er brug for det "hovsagreb på rattet", som Miljø- og Fødevareministeriet har taget med at fremrykke den målrettede regulering. De her tal viser, at der ikke er nogen grund til at gå i panik over noget, siger viceområdedirekør Anders Panum.

Fra Anders Panum lyder det, at også han ser det for meget vanskeligt at nå målsætningen i 2027, men delmålsætningen i 2021 tror han godt på, kan nås.

- Der er jo søsat utrolig mange ting med vådområder, minivådområder, skovrejsning og så den målrettede regulering, der gør, at kvælstofudledningen, forventer vi, vil falde i de kommende år.

- Delmålsætningen i 2021 er en kæmpe udfordring, men vi tror godt på, at det kan lade sig gøre. Det, som er udskudt til efter 2021, tænker vi, at det bliver meget svært at nå. I hvert fald ikke gennem indsatser på markerne. Så taler vi braklægning, siger Anders Panum.

Vil have rullet lettelser tilbage

Det er dog muligt at finde nogle, som deler miljøminister Lea Wermelins bekymring over udledningen. Ikke overraskende er det DN-præsident Maria Reumert Gjerding. Den tidligere Enhedslisten-ordfører kræver i en pressemeddelelse de reducerede gødningsnormer genindført. Det bør ske som et led i de forhandlinger, som regeringen netop nu har med partierne om et indgreb mod kvælstofforureningen.

- Landbrugspakken har simpelthen ikke virket efter hensigten, for kvælstofudledningen er ikke faldet som forventet. Derfor bør regeringen med det samme rulle forringelserne fra landbrugspakken tilbage, så der bliver genindført en reduktion af landbrugets forbrug af gylle og gødning, siger Maria Reumert Gjerding.