For 11 år siden var denne artikels skribent med på tur i førerhuset sammen med 25-årige Bjørn Staun Nielsen i hans nyindkøbte traktor og gyllevogn. Som en af de første opgaver som selvstændig maskinstationsmand var han i gang med gylleudbringningen inden forårssåningen på Kullerupgård.

Køretøjet havde han købt af sin læremester, svineproducent Ole Sørensen på Kullerupgård. Det var blevet til overs ved et opkøb af den nærliggende svineproduktion på Alkeshave.

På en af de første dage her i februar køres der gylle på en rapsmark lige bag Kullerupgård. Og som i alle foregående 11 år er det Bjørn Staun Nielsen, der forestår udbringningen på svinebedriften.

Imidlertid er det nu en af hans tre fuldtidsansatte medarbejdere med en af de tre gyllevogne, som maskinstationen i dag råder over, der har opgaven denne solbeskinnede vinterdag.

Gode mandskabsforhold

- Det var ved en tilfældighed, at jeg fik chancen for at blive selvstændig dengang. Og siden har jeg vel heller ikke været bange for at satse, når nye muligheder har budt sig, vedgår Bjørn Staun Nielsen og adresserer sin virksomheds vækst ikke mindst til sin læremester og de mange øvrige meget loyale kunder.

Samtidig fremhæver han med sit dygtige, unge team af medarbejdere, som alle er fra 30 og op til sine egne 36 år. Dertil kommer eleven på 18 år.

- Det var ved en tilfældighed, at jeg fik chancen for at blive selvstændig dengang. Og siden har jeg vel heller ikke været bange for at satse, når nye muligheder har budt sig, vedgår 36-årige Bjørn Staun Nielsen.

- Det var ved en tilfældighed, at jeg fik chancen for at blive selvstændig dengang. Og siden har jeg vel heller ikke været bange for at satse, når nye muligheder har budt sig, vedgår 36-årige Bjørn Staun Nielsen.

- Det er afgørende at tilbyde folkene gode arbejdsforhold, og gode faciliteter som moderne maskiner, opvarmet værksted og indbydende mandskabsrum. Og i det hele taget værne om medarbejderne. Det giver en spændende hverdag med kollegerne. Det udmønter sig samtidig i kvalitetsarbejde, og derigennem at kunne være en stabil leverandør for kunderne.

Samtidig skulle det også gerne medvirke til at tiltrække engagerede medarbejdere. Allerede her til den forestående sæson udvides staben til fire ansatte for at udføre de stadig voksende opgaver både for kunderne og virksomhedens forpagtning af 75 hektar jord. Men som maskinstationsejeren nævner, vil der også være andre opgaver som renovering ved udlejningshusene og entreprenørarbejde samt i det hele taget et alsidigt job.

- Medarbejderne skal tilbydes gode arbejdsforhold og moderne maskiner, pointerer Bjørn Staun Nielsen, der her ses i mandskabsrummet.

- Medarbejderne skal tilbydes gode arbejdsforhold og moderne maskiner, pointerer Bjørn Staun Nielsen, der her ses i mandskabsrummet.

Virksomheden opdeles

På motorhjelmen på Bjørn Staun Nielsens fem store Fendt-traktorer står der BSN Agro. Sådan har maskinstationen heddet, siden han to år efter sin opstart fik den første medarbejder.

Efterfølgende har virksomheden udviklet sig trinvis med blandt andet anskaffelsen af den tredje gyllevogn for seks år siden. Et stort skridt var flytningen for fire år siden, hvor maskinstationen rykkede fra et lejet maskinhus til erhvervelsen af landbrugsejendommen på Assensvej lige uden for Ørbæk.

Bjørn Staun Nielsens næste plan er at dele sin virksomhed op, hvor maskinstationsdelen bliver til BSN Maskinstation, og BSN Agro så skal omhandle driften af de foreløbig 75 hektar forpagtet jord og de fire udlejningsejendomme i Ørbæk by.

For fire år siden overtog Bjørn Staun Nielsen denne smukt beliggende landbrugsejendom i ådalen ved Ørbæk. Han og kæresten Pernille, som venter deres første barn til sommer, er i færd med at renovere stuehuset.

For fire år siden overtog Bjørn Staun Nielsen denne smukt beliggende landbrugsejendom i ådalen ved Ørbæk. Han og kæresten Pernille, som venter deres første barn til sommer, er i færd med at renovere stuehuset.

- Det er ikke på grund af økonomiske trængsler, pointerer han. Virksomheden går ganske fornuftigt, og jeg sover helt trygt om natten. Men det er ikke mindst en fremtidssikring, der åbner muligheden for, at jeg en dag kunne få en partner i maskinstationen, hvis en interesseret skulle dukke op.

Seneste tiltag er medlemskab af DM&E Fyn, for ad den vej at kunne trække på kompetencer til maskinstationsdriften.

Ny gyllevogn med 36 meter bom

Som det fremgår, har hovedaktiviteten i de nu 11 år været gyllehåndtering. BSN Agro var blandt de første maskinstationer, som tilbød udbringning i 36 meters bredde. Og inden længe leveres endnu en Samson gyllevogn med 36 meter slangebom. Den erstatter den oprindelige 24 meter gyllevogn fra Alkeshave.

- Den nye gyllevogn har mulighed for gradueret tildeling efter markkort, som efterspørges i stigende grad med de øgede krav til præcisionslandbrug, siger Bjørn Staun Nielsen, som dermed har en nødvendig overkapacitet i tilfælde af vanskelige udbringningsforhold og med mulighed for at betjene nye kunder.

Desuden udføres halmbjærgning med to pressere, ligesom hegnsklipning og kommunale opgaver som slåning af rabatter og vintertjeneste er med til at fylde sæsonen ud for medarbejderne.

8 meter såmaskine

Til forpagtningen af 75 hektar mellem Ellinge og Refsvindinge og pasningsaftaler for kunder rådes over plov, strigle, forårsharve og andre redskaber.

Til formålet er netop anskaffet en otte meter Väderstad Spirit såmaskine. Den kommer fra Rosilde Højgård, hvor den siden 2017 har sået omkring 5.000 hektar. Den er med både gødningssektion og frøudstyr, og bliver nu ombygget til sektionskontrol, således der kan graduere udsædsmængden efter markkort.

BSN Agro har til den forestående sæson aftale om såning af omkring 600 hektar for Kullerupgård. Dertil kommer opgaver for andre kunder og det forpagtede areal.

Planen er også investering i radrenser til rækkerensning og udstyr til mere jordbearbejdning som supplement til hovedopgaverne med gylle og halm.

Til den forestående sæson har Bjørn Staun Nielsen indkøbt denne otte meter Väderstad Spirit såmaskine, som i det opvarmede værksted er ved at blive ombygget til sektionskontrol.

Til den forestående sæson har Bjørn Staun Nielsen indkøbt denne otte meter Väderstad Spirit såmaskine, som i det opvarmede værksted er ved at blive ombygget til sektionskontrol.

BSN Agro

Indehaver Bjørn Staun Nielsen (36). Opvokset på Ærø, faglært landmand, og selvstændig som 25-årig med traktor og gyllevogn hos sin arbejdsgiver på Kullerupgård

I 2020 flyttes fra lejede lokaler til landbrugsejendommen ved Ørbæk, hvor virksomheden har til huse

Udpluk af maskinparken: 5 stk. Fendt traktorer, 2 stk. Samson gyllevogne med 36 meter bom, 1 stk. Samson gyllevogn med 24 meter bom, gyllenedfældere, 2 stk. halmpressere (storballer og minibig), 1 stk. 8 meter Väderstad Spirit såmaskine, plov, sprøjte, strigle, harve, 2 stk. armklippere og andre redskaber

Business