Leiber og MBP Solutions indgår strategisk partnerskab

Firmaerne Leiber GmbH og MBP Solutions Ltd har indgået en distributionsaftale for de nordiske lande om Leibers portefølje af gærbaserede produkter til anvendelse i foder til svin, køer, m.v. Foto: Colourbox
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Selskaberne Leiber GmbH og MBP Solutions Ltd har indgået en distributionsaftale for de nordiske lande om Leibers portefølje af gærbaserede produkter til anvendelse i foder til svin, køer, m.v.
- Vi er glade for at kunne tilbyde disse foderingredienser af høj kvalitet til vores kunder i de nordiske lande. Vores foderstofvirksomhed er vokset støt i de sidste ti år, og der er gode synergier i at kunne tilbyde yderligere produkter til vores kunder, siger salgschef og partner Jens Søgaard Jacobsen fra MBP Solutions.
Det privatejede firma har base i Schweiz og er ifølge eget udsagn en verdensførende producent af dyrefoder, gødning, biogas, m.v., med salgskontorer i forskellige lande, herunder Danmark, Sverige, Norge og Island.
- Brug af biprodukter i forskellige anvendelser er både bæredygtig og en del af en cirkulær økonomi. MBP Solutions har ekspertise inden for salg til forskellige anvendelsesområder som: dyrefoder, biobrændstoffer, anaerob fordøjelse, jordforbedring samt forskellige tekniske anvendelser, lyder det fra firmaet.
Leiber er en tysk privatejet virksomhed med produktion i Tyskland, Polen og Rusland. Leiber er verdens førende leverandør af bryggergærprodukter og sælger deres produkter i over 40 lande, og har over 250 ansatte.
mip
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































