Tyve år uden flade fornemmelser

Søskendeparret Jannika Simonsen og Thorsten Steen Simonsen kan den 11. juni fejre, at de nu har haft tyve gode år med Svendborg Dækcenter – og det går fortsat forrygende.

- Vi har nogle dygtige folk. Det er dem, der er med til at løfte det hele, understreger Jannika Simonsen. Svendborg Dækcenter startede på Norgesvej i 2002, men Jannika og Thorsten Simonsen byggede og udvidede forretningen på den nuværende adresse på Englandsvej i 2007, hvor medarbejderstaben nu er på otte mand. Med to servicebiler er Svendborg Dækcenter altid klar til at rykke ud og servicere ude i marken. Thorsten Simonsen er uddannet mekaniker, men ellers har hverken Jannika eller Thorsten arbejdet med andet end dæk i deres arbejdsmæssige karriere.

- Det er gået godt. Vi har en god og stabil kundekreds.

Det fortæller Jannika Simonsen (48), der sammen med sin bror, Thorsten Steen Simonsen (52), etablerede Svendborg Dækcenter for nu tyve år siden.

Søskendeparret startede på Norgesvej i 2002, men byggede og udvidede forretningen på den nuværende adresse på Englandsvej i 2007, hvor medarbejderstaben nu er på otte mand mod tre dengang det hele startede.

- Vi har nogle dygtige og faste folk. Det er dem, der er med til at løfte det hele, understreger Jannika Simonsen, der endvidere bemærker, at der ikke er hyppig udskiftning i teamet på værkstedet.

Flasket op med gummi

Det forlyder også, at samarbejdet søskendeparret imellem er gået ganske smertefrit.

- Det kan nok tælles på en hånd de gange, at vi har været uvenner. Vi går godt i spænd og Thorsten tager sig af det tungere, mens jeg klarer de lidt lettere opgaver på værkstedet, lyder det fra Jannika Simonsen.

Thorsten Simonsen er uddannet mekaniker, men ellers har ingen af dem arbejdet med andet end dæk i deres arbejdsmæssige karriere.

- Vi er flasket op med gummi, smiler Jannika, der henviser til, at deres far havde sin karriere i samme branche.

Svendborg Dækcenter, der er ét af tre First Stop værksteder på Fyn, tilbyder dæk og dækskifte, dækhotel, olieskift og autoservice. Desuden er de med to servicebiler altid klar til at rykke ud og servicere ude i marken.

- Vi kan næsten altid komme med et lånehjul, så vi kan holde kunderne kørende og vi gør meget for at levere en hurtig og god service, understreger Jannika Simonsen, der tilføjer, at det også er noget, de agter at blive ved med nogle år endnu.

Større og tungere

Til spørgsmålet om hvorvidt opgaverne i dækbranchen har forandret sig igennem de tyve år, peger Thorsten Simonsen blandt andet på, at det hele er blevet større – traktorer og maskiner, biler og lastbiler, hvilket også betyder større og tungere hjul.

- Så er det godt, at vi har nogle folk med nogle gode bøffer, smiler Jannika Simonsen, men tilføjer, at det også handler meget om teknik.

Ifølge Thorsten Simonsen stiller kunderne i dag også nogle helt andre krav til dæktyper og kvalitet, end de gjorde tidligere. Flere kunder går i dag op i spørgsmål som dækstøj, rullemodstand og brændstoføkonomi og er dermed blevet mere miljøbevidste.

- Indenfor landbruget er der også blevet større fokus på marktryk – ikke mindst blandt de større landbrug i kundekredsen, påpeger Thorsten Simonsen, inden han må videre med opgaverne på et travlt værksted.

Jubilæet skal markeres

Den 11. juni er det præcis tyve år siden, at søskendeparret etablerede sig med Svendborg Dækcenter og jubilæet fejres på dagen.

Dagen markeres med en reception fra klokken 13-17 på Englandsvej 10 i Svendborg.

 - Vi håber at se kunder, forretningsforbindelser og venner til en hyggelig dag til lidt mad, drikke og god musik, lyder det fra Jannika Simonsen.

Læs også