Minkpapir styrker organisationen

Minkpapir A/S, specialist i udstyr til minkbranchen, styrker serviceorganisationen med ansættelsen af Anders G. Ringgaard som ny servicetekniker.

Anders G. Ringgaard, 28 år, er ansat som servicetekniker hos Minkpapir A/S i Borbjerg ved Holstebro. Han bliver en del af Minkpapir A/S’ serviceorganisation, hvor han skal servicere pelsningsudstyr hos danske minkavlere og pelserier. 
 
Han kommer fra et job hos YWAM, hvor han var udsendt som maskinmester på et hospitalsskib, der hjælper befolkningen i isolerede områder i New Guinea. YWAM, der står for Youth With A Mission, er en frivillig organisation, som arbejder med unge mennesker over hele verden. 
 
Anders, der bor i Holstebro, er uddannet maskinmester i 2017 på Aarhus Maskinmesterskole (AAMS). Forinden blev han udlært som mekaniker Thybo Biler, der er Opel-forhandler i Holstebro. 
 
Som servicetekniker er Anders ansat til at udføre servicetekniske opgaver på pelsningsudstyr fra Minkpapir, herunder service, forebyggende vedligehold samt udføre opdateringer af udstyret. Anders startede i jobbet mandag d. 7. oktober.
 
- Vi er glade for at byde Anders velkommen netop nu, hvor højsæsonen for pelsning af mink står for døren. Han har en god baggrund, fordi han kan sit mekaniske håndværk og har en god forståelse for den kompleksitet som moderne industriautomatik og pelsningsudstyr har, siger Rasmus Holm Madsen, servicechef hos Minkpapir A/S.

Læs også