bannerPos

Overskud efter skat på 2,3 milliarder kroner, under det halve i efterbetaling

Arla Foods kan notere et samlet overskud efter skat på 311 millioner euro, eller svarende til 2,3 milliarder danske kroner. Arkivfoto: John Ankersen.

AF: ALEXANDER DORNWIRTH

JOURNALIST
27-02-2020 12:20
Arla Foods kan notere et samlet overskud efter skat på 311 millioner euro, eller svarende til 2,3 milliarder danske kroner. Efterbetalingen for 2019 bliver på 127 millioner euro, inklusive renter, svarende til én eurocent pr. kilo ejermælk.

Sidste år blev der udbetalt en god portion mere i efterbetaling fra Arla til andelshaverne, end der gør i år.

Efterbetalingen for 2018 lød i alt på 289 millioner euro, og desuden blev der udbetalt 24 millioner euro til ejere, der udtrådte af andelsselskabet.

I år lyder tallet på 127 millioner euro samt 19 millioner euro til udtrædende ejere.

Sidste års ekstraordinære udbetaling skyldtes først og fremmest tørken i 2018, som påvirkede fodersituationen hos mange af Arlas medlemmer. 

CEO Peder Tuborgh ser tilbage på et 2019 med en stabil Arlaindtjening på 36,6 eurocent/kg igennem hele året. Arla-indtjeningen er et mål for den værdi, som Arla skaber pr. kilo ejermælk.

- Vores internationale forretningsområde leverede for andet år i træk en tocifret omsætningsvækst med en volumenvækst for brandede produkter på 10,3 procent. Et vigtigt højdepunkt i dette segment var vores investering i en virksomhed, som fremstiller ost under Kraft-brandet i Mellemøsten og Nordafrika, og som er kommet rigtig godt fra start. Vi forventer, at den 12-årige licensaftale vil bidrage væsentligt til værdien af vores investeringer i det nye produktionsanlæg i Bahrain, lyder det i beretningen fra Peder Tuborgh.

Drivkraften Calcium

Arlas flereårige effektiviseringsprogram Calcium får desuden et par ord med på vejen af bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard:

- Vores transformations- og effektiviseringsprogram Calcium har for andet år i træk været den vigtigste drivkraft bag udviklingen af vores forretning. Den gør det muligt for os at investere i vores Good Growth 2020-strategi og hjælper med at levere en konkurrencedygtig mælkepris. Calcium har leveret resultater, som overgik forventningerne i 2019, med et stærkt fokus på omkostninger, lønsomhed og digital transformation. Vi har derfor følt os godt rustet til at tage hul på 2020 og de udfordringer, der venter, skriver bestyrelsesformanden.

Avisen havde i går ikke held til at få en kommentar fra Danske Mælkeproducenter til Arlas efterbetaling.

aldo

 

 

Bevarer effektivitet og sundhed med let fordøjelig proteinkilde

Fravænning uden medicinsk zink blev allerede muligt for Avlscenter Trekanten I/S i sommeren 2018, hvor de valgte at udskifte proteinkilden i smågrisefoderet. - Konceptet holder stadig, fortæller Jørgen Skou Hansen, der ejer og driver avlscenteret.

Nyt projekt skal gøre robotter klogere

Danske Agrointelli er med i et internationalt samarbejde, der skal gøre de robotter, der anvendes i blandt andet landbruget, langt klogere end de er i dag.

Færre dødfødte med nyt overgangsfoder

- Faringerne forløber upåklageligt, og grisene er kæmpestore og levedygtige. Det kører bare. Driftsleder Lizette Pilegaard lægger ikke skjul på, at hun er tilfreds med effekten af et nyt overgangsfoder til søer, som Vestjyllands Andel har udviklet.

Den døde kat hopper en sidste gang

Aktierne har taget et pænt ryk op hen over ugen. Det er ikke et tegn til, at krisen er ovre. Det er blot en naturlig korrektion efter fire uger med voldsomme kursfald. Vi så det samme under finanskrisen. Her foretog aktierne også et pludseligt ryk op, inden det igen gik kraftigt ned. I trading kalder man det for en død kat, der hopper.

Forårsarbejde i Nordsjælland

Arresøgaard Maskinstation er i denne uge begyndt på såarbejdet. Første opgave var etablering af vårbyg isået forskellige companion crops direkte i stub.

Svineproducent: Tilsætningsstof giver mine søer en stabil brunst

Manglende brunst hos søerne blev en saga blot, da østjysk svineproducent begyndte at bruge fodertilsætningsmidlet Micro-Aid.

Vilofoss gør zinkløs foderløsning bedre

Der er en tydeligt sammenhæng mellem proteinniveau og risikoen for diarré, men samtidigt er protein også nødvendig for at opnå maksimal tilvækst. Den balance synes med LoZn-konceptet fundet hos Vilofoss.
Side 1 af 1806 (36119 artikler)Prev1234567180418051806Next