Filmserie om natur- og vildtpleje i landbrugslandet

Danmarks Jægerforbund har lavet en serie videoer med information til landbrugere og andre lodsejere om natur- og vildtpleje. Videoerne er produceret med støtte fra Friluftsrådet og kan ses her på dette link til jægerforbundets hjemmeside:

www.jaegerforbundet.dk/vildt-og-natur/natur-og-vildtpleje/film-natur-og-vildtpleje/

Markvildtindsats skal hjælpe harer og agerhøns

Danmarks Jægerforbundet driver en markvildtindsats, som tilbyder rådgivning til landmænd, og hjælp til at danne markvildtlav med det formål at styrke særligt bestandene af hare og agerhøns.

I samarbejde med en lang række andre grønne organisationer har jægerforbundet et projekt, der skal skabe bedre vilkår for markvildtet gennem etablering af et landsdækkende net af markvildtlav.

I Markvildtlavene er landbrugene, lodsejerne og jægerne de vigtigste aktører. Det er frivilligt at oprette og deltage i markvildtlavene.

Indsatsen bygger på forvaltningsplanerne for hare og agerhøne, som er udgivet af Miljøministeriet. Indsatsen er tidligere finansieret årligt med fire milliner kroner fra jagttegnsmidlerne, og ca. en million kroner fra Danmarks Jægerforbund. Miljøministeriet har dog beskåret indsatsen fra og med 2020 med 2 millioner kroner og har sendt markvildtindsatsen i udbud.

Kilde: Danmarks Jægerforbund

 

31-20-sy

Tekst: Flemming Erhard

BUKKEJAGT Når bukkejagten går ind den 16. maj, er det for mange jægere ligesom juleaften, da de var børn. Men gaven kunne være større for mange af dem, hvis de havde kendt deres besøgelsestid, når der var jagttid også for hundyrene og lammene.

Ifølge jægerforbundet er den årlige afskydning af rådyr inden for få år faldet fra 120.000 til 95.000 dyr.

Omkring halvdelen af de skudte dyr er råbukke. Det har den konsekvens, at der sker en skævvridning af bestanden, så den stiger eksplosivt for derefter at blive ramt af tæthedsafhængig dødelighed og almindelige mistrivsel blandt dyrene.

- Det er vigtigt at huske også at få skudt nogle hundyr og nogle lam. Mange steder mistrives råvildtet, fordi bestandene i nogle områder er for store af den grund, at man ikke skyder hundyr og lam nok. Der er meget fokus på bukkene, som er dem, der skydes flest af, siger jagtfaglig chef og afdelingschef Rådgivning & Uddannelse i Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard.

Det er både i dyrenes og i jægernes egen interesse at pleje bestanden på den måde.

 

Trofæet fylder meget

- Hvis man sørger for, at afskydningen sikrer, at bestanden er under den naturlige bæreevne, så får man også større bukke ud af det med nogle større trofæer at skyde. Det burde være en motivationsfaktor. Det er et væsentligt budskab til jægerne, siger Niels Søndergaard.

Danmarks Jægerforbund anbefaler, at jægerne griber bestandsplejen sådan an, at der kan skudes én buk på et areal, hvor der siden nedlæggelsen af den sidste buk er skudt én rå og et mindst et lam.

Der er ikke de store udsving i bestanden af råbukke fra år til år, siger Niels Søndergaard. Ifølge jægerforbundets statistik nedlægges der ud fra grove gennemsnitsberegninger en buk pr. 10-15 hektar i de områder af landet, som har det højeste råvildtudbytte. I de geografiske områder med det laveste råvildtudbytte nedlægges der en buk pr. 50-60 hektar.

- Bukkejagten er for mange jægere kulminationen for at komme ud og høste indsatsen med at plante og tilså i forbindelse med vildtplejen og med afskyde hundyr. Trofæet fylder rigtigt meget for jægerne, siger jægerforbundets jagtfaglige chef.