GPS-kvier skal give naturpleje friere tøjler
60 kreaturer med GPS-halsbånd skal hjælpe Landbrugsstyrelsen med at finde vej til mere fleksible og attraktive tilskudssystemer til naturpleje.
- Jeg håber, at det her kan være et redskab, der kan være med til at lave et tilskudssystem, som belønner naturplejere for at gøre det godt og ikke kun for at leve op til nogle firkantede regler, lød det fra Andreas Eg Lomborg, da han forleden lukkede seks kvier fra sin dexter/galloway-besætning ud for at pleje 20 hektar ved Lindenborg Ådal i Himmerland.
Kort forinden havde han havde givet hver kvie et GPS-halsbånd på, så både han og Landbrugsstyrelsen fremover kan følge deres færden uden fysisk at være til stede på arealet.
GPS-halsbåndene er en del af EU-projektet Life IP Natureman, der overordnet har til mål at skabe bedre rammer for naturpleje. GPS-pilotprojektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Aalborg Kommune, der den kommende tid vil kunne følge 60 dyr fordelt på fire forskellige Natura 2000-områder i Aalborg Kommune. Besætningerne tæller både kødkvæg og dyr fra malkebesætninger.
Flytter fokus
Hos Landbrugsstyrelsen ser fuldmægtig Sarah Vestergård Hansen frem til at følge projektet – og ligesom Andreas Eg Lomborg håber hun, at GPS-halsbåndene vil vise sig at give en smidigere kontrol og en bedre tilpasset naturpleje til det enkelte område.
- Jeg håber, at GPS kan være et redskab, der gør, at vi kan flytte fokus fra datoer og vores egen administrationscyklus til at understøtte den lokale naturpleje. På den her måde får vi direkte adgang til græsningstrykket og kan dermed lægge det på andre tidspunkter end de tre måneder, vi kan være der rent fysisk. Det giver mulighed for at se på græsningstrykket over hele sæsonen og eksempelvis sænke græsningstrykket i sommermånederne. Det kan give en mere hensigtsmæssig afgræsning på mange arealer end vi har lige nu, hvor man er låst fast på tre måneder hen over sommeren. På den her måde kan naturplejerne få mere frie tøjler, spår Sarah Vestergård Hansen.
Den idé er Andreas Eg Lomborg helt med på.
- Jeg kan godt lide tanken om et fast græsningstryk og om at slippe naturen mere fri. For mig giver det i hvert fald en stor tilfredsstillelse, at jeg på arealet her kan afgræsse hele året med græsningstryk på 0,3 kreaturer pr. hektar frem for 1,2 pr. hektar i de tre sommermåneder, siger han.
Sarah Vestergård Hansen har dog endnu ikke den færdige opskrift på, hvordan GPS’erne skal bruges optimalt.
- Det giver helt sikkert nogle muligheder, at vi nu får en masse data og mulighed for at følge græsningstrykket på afstand, men vi skal først til at lære, hvordan vi bruger al den data smartest muligt, siger hun.
Vildt interessant
Mens Andreas Eg Lomborg håber, at GPS-senderne, som man med tiden forventer kommer til at sidde i øremærkerne frem for et halsbånd, giver smidigere og bedre tilpassede krav for naturplejen, glæder han sig også til at få et redskab, hvor han kan følge sine dyrs bevægelser fra en app på telefonen.
- Der er mange steder, hvor jeg ikke selv kommer dagligt, men har lokale folk til at føre tilsyn. På den her måde kan jeg selv få endnu bedre føling med, hvordan tingene egentlig står til, og jeg synes, det bliver vildt interessant at se, hvordan dyrene bevæger sig rundt i løbet af dagen, siger Andreas Eg Lomborg, der har omkring 200 køer og kalve til at afgræsse i det nordjyske – desuden har han en fårebesætning på 1.150 moderfår plus opdræt.
Mulighed for større arealer
I forhold til overblikket over besætningen, ser Niels Nørgaard Nielsen, der er naturgenopretningsmedarbejder hos Aalborg Kommune og sammen med Svend Lassen står for kontakten til dyreholderne i projektet, store fordele i at kunne følge dyrenes bevægelse i døgnets 24 timer.
GPS’en registrerer sin position én gang i timen og sender data videre hver fjerde time.
- At man hele tiden kan se, om dyrene flytter sig, betyder, at man ikke på samme måde skal være nervøs for, om de er faldet i en grøft eller lignende – og hvis der ikke er bevægelse i længere tid, kan man let finde dem. Det vil gøre det lettere at undlade af hegne grøfter af og lave nogle endnu større sammenhængende arealer til sine dyr, forklarer han.
Imens er kvierne gået på opdagelse i ådalen, og Andreas Lomborg kan lukke vognen bag Landroveren med visheden om, at han nu altid kan finde seks af sine kreaturer – i hvert fald de kommende 8-10 måneder, som man forventer batterierne holder strøm.





































