VKST har ansat Jette Tørnqvist som digital assistent på kontoret i Nykøbing. Jette kommer med en solid erfaring fra sin lange karriere hos Nordea, hvor hun i 31 år har arbejdet med kundekontakt, bogføring og regnskab. Med sine 64 år bringer Jette både erfaring og et friskt perspektiv til sin nye rolle i VKST. Her vil hun primært fokusere på bogføring og støtte VKST og vores kunder i den digitale transformation, som både vi og landmændene gennemgår i øjeblikket.