Jane Sørensen er ansat som ny økonomiassistent og får base på kontoret i Aalborg. Hendes primære arbejdsopgaver i Agri Nord bliver bogføring, moms, opgørelse af skatteregnskaber og årsrapporter.
Den nye økonomiassistent er uddannet revisorassistent hos LandboNord, hvor hun var ansat i 18 år. Gennem en årrække har hun også arbejdet hos Nordland Revision/Velas Østervrå, så hun er yderst erfaren og kompetent inden for landbrugsregnskaber.
Jane Sørensen er vokset op på et landbrug i Nørlev på Vestkysten med et stort naturområde med sø og skov. Hendes forældre havde en gård med mælkekvæg, grise og senere fedekvæg. I dag bor hun i Hjørring sammen med sin mand.