Direktørskifte i landbrugsselskaber

Andreas Heegaard Christiansen - ny direktør for landbrugsselskaberne Skaarupgaard ApS, Vendsyssel, og Eskjær Hovedgaard ApS ved Roslev.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Andreas Heegaard Christiansen er den 1. oktober tiltrådt som direktør for landbrugsselskaberne Skaarupgaard ApS, Roslev, og Eskjær Hovedgaard ApS i Vendsyssel.
Begge selskaber ejes af Henrik Hougaard Invest ApS.
De to landbrugsselskaber består tilsammen af 1.600 hektar skov og landbrug.
Virksomhederne drives med forskellige forretningsområder, herunder blandt andet drift og udlejning af landbrugsjord, skovbrug, udlejning af juletræsarealer, udlejning af boliger og sommerhusgrunde, jagtvæsen, m.v.
Der drives derudover hestepension på Skaarupgaard ved Tolne, samt på Stald Stasevang ved Hørsholm. På Skaarupgaard er der desuden en kødkvægsbesætning med cirka 100 moderdyr.
Erfaring
Der er ti ansatte i virksomheden, heraf tre i Hørsholm, mens den resterende del er på Skaarupgaard i Vendsyssel.
Andreas Heegaard Christiansen kommer fra en stilling som godsinspektør på Gaardbogaard ved Ålbæk. Han afløser Henrik Hougaard, der fremover fortsætter som formand for selskaberne.
Henrik Hougaard afhændede i 2017 industrivirksomheden Skiold A/S, og har siden gradvist nedtrappet sine erhvervsaktiviteter, der dog fortsat omfatter formandsposten i børsnoterede First Farms A/S, samt formandsposten i Hougaard familiens Family Office, Thoraso ApS.
mip
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































