bannerPos

Bare ikke godt nok

En række andelshavere i først og fremmest Vest- og Midtjylland har de seneste uger oplevet massive udsættelser i afhentningen af grise. Det har skabt en del frustration, og derfor sættes der nu ekstra ressourcer ind for at få ryddet op.

Per Jørgensen

Journalist
03-05-2018 15:07
Massivt overarbejde, flere lastbiler og ekstra mandskab til planlægning skal bringe antallet af udsatte grise ned i en fart.
En række andelshavere i først og fremmest Vest- og Midtjylland har de seneste uger oplevet massive udsættelser i afhentningen af grise. Det har skabt en del frustration, og derfor sættes der nu ekstra ressourcer ind for at få ryddet op.

- Det, vi har budt en del af vores ejere de sidst uger, er bare ikke godt nok. Der er mange grunde til, at vi er havnet i den her situation, men dem kan landmanden ikke bruge til ret meget, når han står med en propfyldt stald, siger Søren F. Eriksen, der er CEO for Danish Crown Pork.

Udfordringerne ramte allerede i ugerne op til påske, hvor der blev tilmeldt omkring 100.000 grise mere til slagtning end forudsagt i Danish Crown prognose. Siden påske har det været stort set umuligt at skaffe tilstrækkelig kapacitet på ind-transport af grise. Sygdom og generel mangel på chauffører, samt unormalt mange nedbrud på materialet har udfordret planlægningen. Derfor er der i højere grad blevet taget beslutninger ud fra at holde slagterierne i gang end at servicere leverandørerne bedst muligt.

- Manglen på chauffører har betydet, at nogle af vores leverandører har ventet helt urimeligt længe på at få hentet deres grise, og det kan jeg kun beklage, siger Søren F. Eriksen.

- Til gengæld oplever vi også en del landmænd, der melder betydeligt flere grise til, end de reelt kan levere. Det letter selvfølgelig i hverdagen for den enkelte, men det betyder samtidig, at andre leverandører kommer til at vente længere, end hvad godt er.

På lørdag bliver der slagtet i Horsens og Ringsted, hvor det bliver prioriteret at hente grise, der er blevet udsat over en uge. Samtidig er det lykkedes at finde ekstra chauffører, så der bredt set kan ydes en bedre service.

- Gennem overarbejde ser det ud til, at vi kan holde antallet af udsatte grise nede på det, der svarer til tre slagtedage. I næste uge vil vi trods overarbejde tabe yderligere en halv dag på grund af Kristi Himmelfartsdag, men allerede ugen efter vil vi indhente en hel slagtedag, siger Søren F. Eriksen.

Hvis du oplever problemer omkring afhentningen i den kommende tid, så skal du kontakte din normale kontaktperson i Danish Crown Ejerservice, der hele tiden er i tæt dialog med Centralplanlægningen.

Én guldmedalje og 39 sølvmedaljer i Hannover

John Deere løber sammen med Joskin med den eneste guldmedalje, der er uddelt til den kommende Agritechnica-udstilling i november. Danske Samson får sølv for en NPK-sensor.

Afventende stemning på svinemarkeder

Den fornyede fremgang i eksporten af svinekød til Kina har skabt en afventende stemning på de europæiske markeder, lyder det fra Danish Crown. I denne uge er noteringen uændret.

Godt høst-år målt på beredskabet

Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.

Vestjyllands Andel køber op i grovvarefirma

Vestjyllands Andel overtager 75 procent af aktiemajoriteten i grovvareselskabet Adival.

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.

Landboformand roser miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) får ros af landboformand Frede Lundgaard Madsen for at ville sikre bedre data for spildevand. Han undrer sig dog over, at ministeren så skråsikkert fastholder, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede kvælstofforurening.

Danmarkspremiere på finsk såmaskine med ny type skær

Maskinproducenten Multiva har fornyet både profil og såmaskineprogram. I går var der danmarkspremiere på den nye såmaskine med Multiva’s eget nyudviklede FX såskær. Det skete ved en markdemonstration ved Sabro vest for Aarhus.
Side 1 af 1636 (32715 artikler)Prev1234567163416351636Next