Sommeren står for døren, og vi er på vej mod lysere og varmere tider. Det giver de helt rigtige forudsætninger for at se og opleve landbruget og naturen. I den anledning indbyder L&F Centrovice interesserede på markvandring tirsdag den 15. juni klokken 19-21 hos landmand Svend D. Møller ved Svenstrup i Middelfart, der har fået udarbejdet et NaturTjek.

Som det fremgår ovenfor, giver et NaturTjek landmanden mulighed for at få rådgivning af en konsulent fra Velas om den pågældende bedrifts biodiversitet. På NaturTjek’et vil konsulenten identificere, hvilke områder på bedriften, der har værdi for biodiversiteten, og hvilke områder der bør forbedres.

På markvandringen vil deltagere kunne se og høre om bedriftens muligheder for biodiversitet. Udover NaturTjek vil aftenens emner handle om naturpleje, jagt og om muligheder og udfordringer i landbruget.

Efter markvandringen byder der på kaffe og kage i maskinhuset, hvorefter der vil være mulighed for at stille alle de spørgsmål, man måtte have til den ene eller anden i panelet bestående af Svend D. Møller, Birthe Thordahl Christensen, der er konsulent i Velas og har udarbejdet NaturTjek’et, og så vil Helle Bang Jensen fra Facebook-gruppen også være der.

Tilmelding til arrangementet kan ske via Centrovice-hjemmesiden.