AgroMarkets deltager i møde i Østdansk Landboforening

AgroMarkets giver råd om handel på råvare- og finansmarkederne 2019 ved medlemsmøde.

Torsdag den 7. februar er den jyske virksomhed AgroMarkets klar med nye analyser og vejledning til de sjællandske landmænd. Det sker ved et møde hos Østdansk Landboforening, og i den forbindelse er det naturligt at spørge direktør i AgroMarkes, Lene Krüger, hvad de kan byde ind med:

- Ved mødet i Rønnede vil man kunne høre vores anbefalinger om, hvordan man bør handle og agere på råvare- og finansmarkederne i 2019. Og så glæder vi os til at få en masse spørgsmål, så vores analytiker og handelsrådgiver kan komme i gang med at hjælpe deltagerne.

Direktøren omtaler AgroMarkets som den danske landmands vigtigste analyse- og handelsinstitut. De rådgiver landmanden professionelt og uvildigt i forhold til råvare- og finansmarkederne.

Men hvorfor skal landmanden bruge lige netop AgroMarkets?

- Får man rådgivning og vejledning om køb og salg hos os, handler man bedre end gennemsnittet af danske landmænd. Sådan har det været en del år ifølge opgørelser over regnskaber, som Seges laver. Samtidig giver vi landmanden via vores daglige markedskommentarer argumenterne over for bank og foderstof, så man er bedre klædt på, når man taler med dem.

Indlederne ved mødet i Østdansk Landboforening vil være chefanalytiker John Jensen fra AgroMarkets samt Maria Skov Wegner og Søren Olsen, henholdsvis økonomikonsulent og økonomichef i foreningen.

Læs også