LandboUngdom-trækkerne får deres egen bane på traktortrækbanen i Brande og vil køre samtidig med, at de europæiske mesterskaber for specialbyggede traktorer køres på banen ved siden af.
Søndag den 8. september fortsætter European Championships, og arrangørerne forventer cirka 7.000 tilskuere i løbet af weekenden.
Det er nyt, at LandboUngdom og DTP samarbejder i så høj grad. I 2018 afholdt de sydligere regioner deres landsdelsmesterskaber sammen med DTP's Eurocup-stævnet, og det var en stor succes. Derfor har man valgt at udvide samarbejdet.