Vil skabe bedre rammevilkår via konference
Der er vand- og pesticidkonference hos Sønderjyllands Landboforening den 30. april.

Arrangørerne af vand- og pesticidkonferencen på SLF den 30. april. SLF-formand Christian Lund (tv.) og Hans Chr. Smidt (V, th.).
Sammen med MF Hans Chr. Schmidt (V) afholder SLF konference om vand, pesticider og afgifter. Det finder sted hos SLF, og baggrunden er klar.
-Vi holder konferencen, fordi vi begge går målrettet efter at skabe bedre rammevilkår for landmændene og dermed skabe et godt grundlag for vores fødevaresektor og den beskæftigelse, det giver i landområderne, siger formand for SLF, Christian Lund og MF Hans Chr. Schmidt i en fælles udtalelse.
Hovedtemaerne er valgt, fordi det er aktuelle rammevilkår, der er aktuelle og betyder meget for mange landmænd. Vandløbene og dermed dræn kunne ikke følge med i det våde efterår med skybrud og masser af regn, hvilket resulterede i forsumpede marker og ødelagte afgrøder.
Pesticidafgiften er en urimelig og konkurrenceforvridende skat, som uden grund belaster landbruget økonomisk, mener arrangørerne. Begge områder er under evaluering og revision i Folketinget.
Blandt oplægsholderne på konferencen er miljø- og fødeminister, Esben Lunde Larsen (V), mens der er debat mellem miljøordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet, Erling Bonnesen og Christian Rabjerg Madsen.