Hygge og maskiner i Ølgod

Der blev hygget, handlet og kigget maskiner, da Ølgod Maskinforretning forleden inviterede indenfor til åbent hus.

Flotte grønne Deutz-Fahr-traktorer på rad og række i forbindelse med åbent hus hos Ølgod Maskinforretning A/S. Foto: John Ankersen Der blev snakket maskiner i Ølgod på åbent hus dagen. Foto: John Ankersen

Flotte grønne Deutz-Fahr traktorer på rad og række udenfor maskinforretningen sammen med forskellige landbrugsmaskiner. Indenfor hygge ved bordene og en duft af grillpølser og fadøl.

Det både så ud og duftede i den grad af åbent hus forleden, da Ølgod Maskinforretning A/S netop havde inviteret indenfor til netop det, hos maskinforretningen i den sydvestjyske by af samme navn.

Ølgod Maskinforretning er autoriseret forhandler af blandt andet Deutz-Fahr traktorer samt en række landbrugsmaskiner og redskaber.

Indtil 2016 var maskinforretningen kendt som Ole Jacobsen Maskinforretning, inden den i 2016 blev overtaget af Brørup Traktor & Maskincenter.

Og der blev hygget og snakket traktorer og landbrugsmaskiner på åbent hus-dagen i Ølgod, der blev holdt første fredag i februar.

Læs også