Hygge og maskiner i Ølgod
Der blev hygget, handlet og kigget maskiner, da Ølgod Maskinforretning forleden inviterede indenfor til åbent hus.

Der blev hygget indenfor ved bordene, da Ølgod Maskinforretning A/S holdt åbent hus forleden. Foto: John Ankersen
Flotte grønne Deutz-Fahr traktorer på rad og række udenfor maskinforretningen sammen med forskellige landbrugsmaskiner. Indenfor hygge ved bordene og en duft af grillpølser og fadøl.
Det både så ud og duftede i den grad af åbent hus forleden, da Ølgod Maskinforretning A/S netop havde inviteret indenfor til netop det, hos maskinforretningen i den sydvestjyske by af samme navn.
Ølgod Maskinforretning er autoriseret forhandler af blandt andet Deutz-Fahr traktorer samt en række landbrugsmaskiner og redskaber.
Indtil 2016 var maskinforretningen kendt som Ole Jacobsen Maskinforretning, inden den i 2016 blev overtaget af Brørup Traktor & Maskincenter.
Og der blev hygget og snakket traktorer og landbrugsmaskiner på åbent hus-dagen i Ølgod, der blev holdt første fredag i februar.