Spinat og hvidkløver druknede i regn

Naturen med dens uforudsigelighed har flere gange spoleret høsten for landmanden Søren Korsgaard, Holstebro. Han har derfor valgt at forsikre sig mod fremtidens vejr.

Søren Korsgaard har fået ødelagt sine afgrøder tre gange i løbet af kort tid.

Udsigt til vildere vejr på grund af klimaforandringer kan få store konsekvenser for danske landmænd. Et eksempel herpå er landmanden Søren Korsgaard fra Holstebro, som Ikke blot én, men hele tre gange fik ødelagt sine afgrøder på mindre end et år – senest i sommeren 2021, hvor vådt og fugtigt vejr betød, at høsten af hvidkløver gik i vasken.

- Det var et usædvanligt år her i det midtjyske, hvor både min spinat og hvidkløver druknede i regn, fortæller Søren Korsgaard, der nu har opgivet at dyrke hvidkløver, men som fortsat dyrker spinat på tiende år.

Særligt i juli 2021 blev der registreret mange skybrud, og sommerens ekstreme vejr er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), en forsmag på fremtiden, for eksempel med flere skybrud og stormfloder.

Fremover kan vi forvente 30 dage med varmebølge sammenlignet med kun ni i dag, og om sommeren kommer nedbøren oftere fra kraftige byger. Det viser en opdatering af DMIs klimaatlas, der kommer med de bedste bud på fremtidens klima i Danmark.

- Det er med al sandsynlighed blot et spørgsmål om tid, før langt flere i branchen vil blive udsat for lignende episoder som dem, Søren Korsgaard har været ude for, siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark.

Valgte afgrødeforsikring

Som det eneste forsikringsselskab i Danmark tilbyder Topdanmark en såkaldt afgrødeforsikring, der giver den enkelte landmand større tryghed i tilfælde af for eksempel dårligt vejr. Forsikringen dækker udbyttetab på blandt andet korn, græsser, roer, raps, kartofler og majs, og landmanden er dækket mod alt fra frost, skybrud og storm til tørke og skadedyr.

- Vi kan jo se, at ekstremerne bliver større. Der er en tendens til, at det regner i længere tid ad gangen, og når der er tørke, varer den typisk i en endnu længere periode. Vi skal nok vænne os til, at der bliver nogle større udsving – det synes jeg allerede, at vi kan fornemme nu, siger Søren Korsgaard.

Det var et tilfælde, at han blev opmærksom på Topdanmarks afgrødeforsikring, der blev lanceret i august 2019.

- Jeg undersøgte markedet og havde besøg af en assurandør, som var ude for at give et tilbud på blandt andet indbo- og bilforsikring. Han fortalte, at Topdanmark også havde en afgrødeforsikring, og den endte jeg med at tegne. Det er noget af det bedste, jeg har gjort længe, siger han.

Fik udbetalt mere end forventet

Med en afgrødeforsikring vælger landmanden selv, hvilken procentdel udbyttetabet skal overstige, før det er muligt at få erstatning ved en skade. Landmanden kan vælge mellem 15, 20 og 30 procent, og overstiger det tabte høstudbytte udbyttetabsgraden, så får vedkommende dækket hele sin normale høst.

Konkret betyder det for Søren Korsgaard, at han for eksempel har fået 242.000 kroner udbetalt i erstatning for sin spinat, der druknede væk i foråret 2021, selv om han ifølge eget regnestykke blot havde forventet at få 44.500 kroner.

- Min første tanke var, at det måtte være en fejl. Men da jeg kiggede det nærmere efter, kunne jeg se, at den var god nok. Det var en god julegave at få, når man havde indstillet sig på, at der ikke var så meget at komme efter, griner Søren Korsgaard.

Dækket mod ekstremer

Øverst på landmandens ønskeliste for 2022 er dog en god høst uden for meget bøvl med vejret.

- Når man tegner en forsikring mod ekstremerne, kan man se det som en risikodækning. De fleste landmænd lever nok med, at høsten bliver spoleret med 20 eller 30 procent, men det er afgørende at blive dækket, hvis det går helt galt, siger Søren Korsgaard og tilføjer:

- Hvis jeg ikke havde en afgrødeforsikring, skulle der ikke gå ret mange år uden høst, før jeg ville overveje, om jeg ville dyrke spinat.

Afgrødeforsikring

Særlig afgrødeforsikring dækker mod uforudsigeligt vejr

Forsikringen dækker udbyttetab på korn, raps, kartofler, majs, hestebønner, spinat, hundegræs med flere.

Dækningen omfatter blandt andet tørke, regn, frost, sne, storm, skypumper og insekter/skadedyr.

Landmænd vælger selv, hvilken procentdel som udbyttetabet skal overstige, før de kan få erstatning ved en skade – altså en udbyttetabsgrad. De kan vælge mellem 15, 20 og 30 procent, og overstiger deres tabte høstudbytte udbyttetabsgraden, får de dækket hele deres normale høst.

Sådan var erstatningspriserne i 2021

Her kan man se, hvordan erstatningspriserne for udvalgte afgrøder var i høståret 2021:

Hvede: 121 kroner pr. hkg

Rug: 109 kroner pr. hkg

Byg: 119 kroner pr. hkg

Havre: 110 kroner pr. hkg

Triticale: 113 kroner pr. hkg 

Raps: 274 kroner pr. hkg

Spisekartofler: 132 kroner pr. hkg

Stivelseskartofler: 66 kroner pr. hkg

Læggekartofler: 167 kroner pr. hkg

Majs/helsæd: 101 kroner pr. FE

Hestebønner: 150 kroner pr. hkg

Spinat: 2.000 kroner pr. hkg 

Hundegræs: 1.575 kroner pr. hkg

Læs også