Ny efterafgrøde-app til økologer

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har udviklet en ny app til efterafgrøder for økologer.

Nu bliver lettere og mere overskueligt for økologer, at sammensætte deres efterafgrødeblandinger.

I hvert fald hvis det står til Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor man har udviklet en ny efterafgrøde-app for økologer, der blev præsenteret og gennemgået forleden i forbindelse med et åbent hus-arrangement på centeret, der holder til i Agro Food Park i Skejby nord for Aarhus.

- Mange økologer blander selv, og formålet med den nye app er at gøre afgrødeblandinger lettere tilgængeligt for økologer, lød det i forbindelse med præsentationen fra konsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Dennis Pedersen, der sammen med kollegaen, konsulent Jon Enni, stod for præsentationen.

Et blandingsværktøj

App´en tilbyder en samlet database over efterafgrøder og er et blandingsværktøj, hvor efterafgrødeblandinger kan blandes, tilpasses og udregnes. Den nye app kan huske tidligere indtastede og udregnede blandinger, og ud fra egen indkøbpris, kan den udregne omkostningen ved den enkelte blanding.

Den nye efterafgrøde-app fås med flere tilvalg omkring varighed, højde, dækning, optimalt sædskifte og hvorvidt blandingen er egnet til undersåning og såning efter høst.

Læs også