20 hektar og mere end 80 forskellige økologiske grøntsager, kartofler og krydderurter. Monokultur er ikke et ord, man kender til på Naturbruget Tranum i Jammerbugt Kommune.

Bare kartoflerne dækker over 17 sorter, gulerødderne graves op i seks forskellige farver, der er fem forskellige slags græskar og grønkålene ville have stået i både grønne og hvide versioner, hvis ikke ventetiden på godkendelse i den nye økologiske frødatabase havde være for lang.

- Det er for kedeligt bare at køre med de samme sorter og arter år efter år, siger Pia Hoff Hjorth, der driver Naturbruget sammen med Flemming Bang Andersen.

- Det er spændende med mange forskellige grøntsager og vi kan godt lide at udfordre os selv, derfor skal der også helst ske noget nyt hvert år, forklarer hun.

Protein-trend

I år er det nye projekt på gården linser og borlotti-bønner.

- Lige nu står linserne grønt og flot, men hvordan det kommer til at gå, er svært at spå om. Der er ikke så mange, der har erfaring med linser herhjemme. Men som sagt kan vi godt lide at forsøge os med nye ting, og både linser og bønner passer rigtig godt ind i den her trend med at skære ned på kødet og i stedet finde sine proteiner et andet sted, siger Flemming Bang Andersen, der har sået linserne sammen med havre.

Havren skal give de spinkle linseplanter støtte mod både ukrudt samt vind og vejr, og efter vejledning fra en svensk linseavler er der sået 40 kilo havre og 90 kilo linser pr. hektar.

- De kræver ikke så meget vand, men vil gerne have godt med varme, siger Flemming Bang Andersen.

Mere end selvforsyning

I løbet af de sidste fire år har parret formået at gøre grøntsagerne til forretning, der betyder, at Pia Hoff Hjorth aldrig er kommet tilbage til det job som kok, hun tog orlov fra i 2017, da markerne begyndte at tage for meget tid. Flemming Bang Andersen, der er uddannet landmand, arbejder stadig som inseminør, men på halv tid og primært i vintermånederne.

- Det startede jo egentlig med, at vi gerne ville være mere selvforsynende, så i 2015 pløjede vi græsplænen herude foran op. Det blev hurtigt til mere end vi selv kunne spise, så Flemming satte en lille bod op. Så er det bare blevet lidt vildere, og lidt vildere, og lidt vildere siden, griner Pia Hoff Hjorth, der ikke satser på at tingene bliver meget vildere fra nu af – i hvert fald ikke i forhold til arealet.

- Vi vil gerne med ud på marken og have fingrene jorden. Det kan vi ikke, hvis det bliver større endnu. Så bliver det rent kontorarbejde, forklarer hun.

- Der er bare meget kontrol- og papirarbejde som økolog. Alt skal registreres, siger Pia Hoff Hjorth, der normalt starter dagen på kontoret klokken fem om morgenen, mens arbejdsdagen tidligst slutter og aftensmaden bliver serveret ved 22-tiden.

- Vi går ikke ind og spiser, før det sidste arbejde er klaret. Og det er det altså normalt først ved 10-12-tiden, siger Pia Hoff Hjorth, der heller ikke helt har sluppet sin gamle metier som kok.

I det godkendte produktionskøkken bliver der således lavet både saft, sylt og sennep. Alt sammen stort set kun af hjemmeavlede råvarer – selv sennepskornene skal komme fra egne marker.

Smag af Jammerbugt

Pia Hoff Hjorth og Flemming Bang Andersen ser lysten til at prøve nye ting og have en markplan, der for mange sikkert virker uoverskuelig, som en af deres fordele i forhold til de mere specialiserede avlere.

- Der findes stangvarer nok derude, og det er ikke et område, vi har tænkt os at bevæge os ud på. Vi laver produkter, som man kan smage, hvor kommer fra. Og vi har et hårdt vejr her i Jammerbugt, som jeg vil vove at påstå, gør noget ved grøntsagerne. Det er de stærke, der overlever, mens skravlet ryger i en sandstorm, og det kan man altså smage, siger Pia Hoff Hjorth.

Varerne bliver solgt til restauranter, cateringfirmaer og via vejboden, der startede som et par mælkekasser, men nu både har køleskabe og dankortautomat.

- Sidste år fordoblede vi salget i vejboden, og noget tyder på, at vi fordobler det igen i år, fortæller Flemming Bang Andersen.

Mens der i starten blev gjort et stort benarbejde for at gøre opmærksom på Naturbrugets eksistens, er opsøgende arbejde ikke længere noget, der fylder i det daglige arbejde på gården.

- Vi har mange faste samarbejdspartnere, og de nye kunder henvender sig for det meste selv. Bare de sidste 14 dage er vi blevet kontaktet af tre-fire nye kunder, fortæller Pia Hoff Hjorth.

Passer til restauranterne

Mens restaurationsbranchen fylder en stor del af forretningen, bliver grøntsagerne fra Tranum formentlig aldrig en fast del af sortimentet hos supermarkederne.

- Problemet med økologiske grøntsager og supermarkeder er, at alt skal pakkes separat ind i plastic – i hvert fald, hvis butikken også har konventionelle varer – det har vi ikke en produktion, der er indstillet på. Ikke med alle de grøntsager. For det første skulle vi investere i en dyr pakkelinje, og for det andet skulle vi bruge meget tid på hele tiden at skifte om til nye typer grøntsager, siger Flemming Bang Andersen.

- Der passer vi bedre ind hos restauranterne, hvor vi kan tilbyde hele paletten og de slipper for at skulle bestille hos en masse forskellige leverandører, konstaterer han.

Krydser fingre for kvæder

Mens man har fundet en forretningsmodel, der funger, må man dog også leve med, at kombinationen af eventyrlyst og hårdt vejr betyder, at det ikke er alting der lykkedes lige godt på marken.

Så mens de lige nu krydser fingre for en succesfuld første sæson med linser, håber de også på, at 2020 efter tre års venten endelig skal være året, hvor den halve hektar med kvædetræer giver gevinst.

Et meget vådt 2017 gav træerne en svær start, så da tørken ramte i 2018 havde de ikke sat tilstrækkeligt med rødder til at klare sig godt igennem. Sidste år blev de så ramt af sen frost.

- Men i år satser vi på, at der bliver noget at høste til oktober, siger Pia Hoff Hjorth, der selvfølgelig har sørget for, at kvædeplantagen både tæller æble- og pærekvæde, mens der også vokser syv forskellige slags ribs, stikkelsbær, solbær og hindbær på arealet.

- Det er bare spændende med mange forskellige varianter og smage, så det er svært at lade være, siger hun.

-… vi har et hårdt vejr her i Jammerbugt, som jeg vil vove at påstå, gør noget ved grøntsagerne. Det er de stærke, der overlever, mens skravlet ryger i en sandstorm, og det kan man altså smage.

Pia Hoff Hjorth, Naturbruget Tranum

Planter