Salgsafgrøder i 2018: Centralt nøgletal bedre hos økologer end konventionelle

Målt på salgsafgrøder opnåede økologerne i 2018 en »rest til jordleje før EU-støtte«, der var markant højere end for de konventionelle bedrifter, viser Seges-analyse.

Trods tørken sidste år var der kun omkring 15 procent af de økologiske mælkeproducenter, der ikke kunne bidrage til jordlejen fratrukket EU-støtte.

Det viser en analyse, som Seges præsenterer på Landbrugsinfo.dk.

»Rest til jordleje før EU-støtte« er et centralt nøgletal, der viser, hvor meget der er tilbage til forrentning eller leje af jorden, når omkostninger til alt andet end jorden er afholdt. 

Seges-analysen viser, at der kun var få økologiske mælkeproducenter i 2018, der ikke kunne dække hele jordlejen fratrukket EU-støtte, når vi snakker salgsafgrøderne korn, frø og raps. Kigger vi på de konventionelle mælkeproducenter, var det kun en mindre del, der opnåede en indtjening, der kunne dække hele jordlejen fratrukket EU-støtte.

Det samme billede ses hos de økologiske kornproducenter kontra de konventionelle.

Sandjord tog et ryk op

Analysen viser også, at bedrifterne med overvejende svineproduktion havde en højere »rest til jordleje før EU-støtte« end bedrifter med overvejende planteproduktion. Det skyldes primært lavere stykomkostninger på grund af lavere gødningsomkostninger. Til gengæld var jordlejen højere på bedrifterne med overvejende svineproduktion. 

Analysen bekræfter, at planteavlsbedrifter på sandjord har klaret sig overraskende godt i 2018, »i gennemsnit på niveau med 2017 og bedre end planteavlsbedrifter med lerjord målt på resultatet af driftsgrenen«, skriver Seges.

Ifølge analysen er jordlejen reduceret kraftigt fra 2017 til 2018 inden for alle driftsgrene med undtagelse af bedrifter med overvejende planteproduktion, hvor jordlejen er uændret eller stiger en smule.

Vigtigt tal

Kan den enkelte landmand som gennemsnit over en længere periode ikke skabe et driftsbidrag til forrentning af jorden og til betaling af en eventuel forpagtning, kan det enten skyldes, at jorden er købt for dyrt eller værdiansat for højt, eller der betales måske en for høj pris for forpagtningen, påpeger Seges, og tilføjer:

- En anden mulighed er, at den enkelte landmand ikke formår at udnytte potentialet til at skabe den nødvendige værdi af jorden.
Se analysen på Landbrugsinfo.dk.

Læs også