På Agritechnica præsenterer Giant seks nye minilæssere mellem 1,5 og 3,5 ton og en ny teleskoplæsser.

De nye modeller leveres alle i Stage V-versioner, og som noget ekstra vil den elektriske G2200E være foregangsløber for, hvad der i fremtiden kan forventes fra Giant nul-emissionsmaskiner.

Det er Brdr. Holst Sørensen A/S i Obbekær, der importerer Giant-læsserne til Danmark, og de oplyser, at på Agritechnica vil Giant introducere deres første elektriske minilæsser i 2,2 tonklassen.

Giant G2200E er modelbetegnelsen, og maskinen er som standard udstyret med et 250 Ah, 48V litium-ion- batteri, som er placeret, hvor motoren traditionelt sidder på en Giant-læsser og med to separate elektriske motorer, en på 6.5 kW til fremdrift af maskinen, og en på 11.5 kW til håndteringen af hydraulikken, er der altid kraft nok til at udføre læsseopgaverne.

Giant, hal 6, stand B45