bannerPos

Familien Therkildsen vandt Miss Agro Nord

Miss Agro Nord 2019 blev 2. kalvs Epic-datteren fra Raunhøj Dairy, som modtog 5.000 kroner sponsoreret af DLG Nordjylland.

Tenna Bang

Journalist
08-03-2019 14:00
Familien Therkildsen kan se tilbage på et vellykket Agro Nord, hvor familiens seks medbragte køer snuppede flere modeltitler på kvægfagmessen i Aars. Blandt andet Miss Agro Nord 2019.

Agro Nord har været indbegrebet af dyr i særdeles høj topklasse de seneste 30 år i Messecenter Vesthimmerland. I år var ingen undtagelse, og både den danske jerseydommer, Peter Larson, og den spanske DH- og DRH-dommer Jaume Serrabassa Vila, var imponeret over dyrenes niveau, da 124 DH-, 38 jersey- og 20 DRH-dyr blev fremvist i ringen.

En af udstillerne var familien Therkildsen fra Spørring ved Hjortshøj nær Århus, som havde taget seks køer med.

- Vi vidste, vi havde et godt hold. Men at kunne stå her som vi gør nu, må man ikke tro på, inden man tager afsted, fortalte Jakob Therkildsen, efter at han og resten af familien Therkildsen var blevet badet i blitzlys.

Familien løb nemlig med den fornemste titel af dem alle, Miss Agro Nord, men ikke nok med det havde de også bedste ældre DH-ko og bedste ældre DRH-ko.

Miss Agro Nord kan spores 50 år tilbage

Miss Agro Nord bar »bedste mellem ko«, 2. kalvs Epic-datter med Sid som morfar.

- Hun blev bedste 1. kalvsko på Agro Nord sidste år, og efter at hun har kælvet igen, er hun bare blevet endnu bedre, fortæller Jacob Therkildsen, som er en del af »Raunhøj Dairy-teamet«, en ejendom med 320 økologiske køer, som er ejet af Jacobs far og bror, Per og Christian Therkildsen. Selv driver Jacob Therkildsen mælkeproduktionsejendommen Nygaard i Trustrup på Djursland.

Miss Agro Nord er ud af en kofamilie, som familien selv har udviklet, og kan spores over 50 år tilbage. Med titlen fulgte 5.000 kroner, som var sponsoreret af DLG Nordjylland.

Tre modeldyr på Agro Nord

Familien Therkildsen havde også bedste ældre DH-ko, som forsvarede sin titel fra sidste års Agro Nord. En 4. kalvs Aftershock-datter med R Modest som morfar.

Jacob Therkildsen fortæller, at familiens største overraskelse på Agro Nord var, at deres 3. kalvs Bama Red-datter blev bedste ældre DRH-ko.

Reserve champion gik til Jersey

Blandt jerseykøerne gjorde især en ko sig bemærket. En 2. kalvs Primero-datter fra Adelgaard Jersey.

Koen vandt konkurrencen »Bedste yver«, en ny konkurrence på Agro Nord på tværs af alle malkeracer, og blev belønnet med 2.000 kroner fra Dyrlægerne Himmerland Kvæg.

Herefter blev hun udnævnt til skuets bedste yngre jerseyko, hvilket førte hende hele vejen til finalen, hvor hun blev reserve champion og modtog 3.000 kroner, som var sponsoreret af Sørens Klovpleje.

Det var en glad familien Petersen, som onsdag aften igen kunne tage den to timers lange køretur hjem til Skjern.

Modeldyr på Agro Nord 2019

Holstein

Bedste afkomsgruppeko: 41815-03621, Nilsson-datter fra Per Øris Høgh, Møldrup, Breed’n’Care.

Bedste kvie og bedste kvie på tværs af racer: 41092-05958, Atwood-datter fra Niels Henrik Nørgaard, Nørbæk ved Fårup.

Bedste yngre: 66625-00076, Doormann-datter fra Dueholm, Skive

Bedste mellem og Miss Agro Nord: 25835-03497, Epic-datter fra Raunhøj Dairy I/S ved familien Therkildsen, Spørring ved Hjortshøj.

Bedste ældre: 25835-02941, Aftershock-datter fra Raunhøj Dairy I/S ved familien Therkildsen, Spørring ved Hjortshøj.

Bedste besætningsgruppe: Bathau Holstein, Batum ved Tjele.

DRH

Bedste yngre: 38143-03362, Awesomered-datter fra Borup Holstein ved familien Hollensen, Borup ved Vrå.

Bedste ældre: 25836-03255, Bama Red-datter fra Raunhøj Dairy I/S ved familien Therkildsen, Spørring ved Hjortshøj.

Jersey

Bedste kvie: 53448-03222, VJ Hitman-datter fra Laura og Katrine Bak Thomsen, Hørup ved Møldrup.

Bedste yngre, bedste yver på tværs af racer og reserve champion: 53448-03374, Primero-datter fra Adelgaard Jersey ved familien Petersen, Skjern.

Bedste ældre: 35582-06162, Irwin-datter fra Alstrup I/S, Alstrup ved Brønderslev.

Bedste besætningsgruppe: Tastum Jersey ved Familien Søgaard, Stoholm ved Skive.

 

Knap 5.000 mennesker gæstede Agro Nord

Det var en tilfreds direktør for Messecenter Vesthimmerland, som torsdag morgen kunne gøre status over årets Agro Nord.

Knap 5.000 gæster lagde vejen forbi, til stor tilfredshed for Brian Otte.

- Det er det rigtige publikum, der kommer i forhold til udstillerne, hvilket er altafgørende, fortalte Brian Otte, som også generelt oplevede stor tilfredshed fra de mange produkt- og maskinudstillere.

Fagmessens nye tiltag, med udskænkning af gratis fadøl og bier-stemning inden aftenens auktion, var et stort tilløbsstykke. Begge tribuner og hele langsiden langs ringen var proppet med mennesker, da seks auktionskvier blev vist frem i ringen. Desværre var købelysten ikke stor, og tre kvier opnåede aldrig deres mindstepris.

- Vi har snakket om, om den måde at handle dyr på er for gammeldags i forhold til nutidens landmænd. Eller også er fokusset på sygdom så stort, at man er lidt tilbageholdende med at tage et nyt dyr ind i besætningen, fortæller Brian Otte, som at dømme ud fra publikumssuccesen forventer auktion igen næste år.

Landmænd: Vi vander meget mindre, end kommunen tror

Masser af boringer til markvanding er ikke i brug i Aabenraa kommune. Men det tror kommunen, lyder det fra LandboSyd. Og det giver landmændene problemer med at få tilladelser.

18.000 gæster fredag og regnvejr lørdag i Odense

Efter en flot start i solskin er det fynske dyrskue druknet i regn i dag, hvor de bedste dyr blev kåret. Til gengæld er vejrudsigten lovende for skuets sidste dag søndag.

Den nye ferielov – er din virksomhed klar

Med den nye ferielov indføres samtidighedsferie, som betyder, at lønmodtageren kan afholde ferie samtidig med, at den optjenes.

Vandforsyningsselskab ønsker samarbejde med landmænd

Trefor Vand, Danmarks fjerdestørste vandforsyningsselskab, står over for at skulle lave hundredvis af aftaler med landmænd om pesticidfri drift nær vandboringer. Selskabets virkemiddel lige nu er frivillige aftaler. Selskabet vil lave aftale både inde og uden for BNBO.

Agromek-bussen er stort set fyldt til Borgeby

Der er ved at være fyldt op i Agromek-bussen, der kører fra Midtjylland til Sydsverige i forbindelse med Borgeby Fältdagar den 26. juni. Men det er stadig muligt at komme med.
Side 1 af 1565 (31282 artikler)Prev1234567156315641565Next