bannerPos

Fuld fart på forberedelser til Agromek ’21

En af de udstillere, der allerede har besluttet sig for at være med på Agromek, er Sukup Europe / DanCorn, der producerer anlæg til korntørring og -opbevaring. Her ses standen på seneste Agromek. Foto: Wiegaarden.

AF: PER JØRGENSEN

JOURNALIST
04-03-2020 12:54
Mange virksomheder har allerede meldt sig klar til at udstille på Agromek.

- Selv om der først er Agromek igen om næsten et år, er der fuld gang i forberedelserne, og mange udstillere har allerede meldt deres ankomst.

Det fortæller Agromeks direktør Claus Hermansen, som glæder sig til igen at kunne præsentere Nordeuropas største samlede landbrugsmesse.

En af de udstillere, der allerede har besluttet sig for at være med på Agromek, er Sukup Europe / DanCorn, der producerer anlæg til korntørring og -opbevaring.

- Agromek er vores vigtigste udstilling på hjemmemarkedet. Der er vores vindue ud til de danske kunder, fortæller salgschef for Danmark, Ole Laustsen, Sukup Europe.

Virksomheden har en stor eksport og udstiller derfor gennem forhandlere rundt om i Europa. Men når det gælder det danske marked, er Ole Laustsen ikke i tvivl om Agromeks værdi til at tiltrække nye kunder og holde kontakten til eksisterende kunder.

Danske svineproducenter er en stor kundegruppe for Sukup Europe.

-  Det går rigtigt godt for dem i øjeblikket. Det giver os meget stor travlhed, for tendensen er, at flere landmænd foretrækker at have kornet liggende hjemme på gården og så selv producere deres foderblandinger. Samtidig gør strukturudviklingen, at når flere bedrifter slåes sammen, skal der typisk etableres et nyt og større kornanlæg, siger Ole Laustsen.

Internationalt forankret

Producenten af staldinventar, BoPil, bliver også at finde på Agromek ’21.

- Agromek er internationalt forankret, så vi skal med på Agromek for at kunne tage imod vores kunder fra ind- og udland, og herunder specielt fra de skandinaviske lande, siger marketingmanager Naja Lindorf, BoPil.

Bopil har sit fokus på løsninger til grisestalde.

- Det er et område, hvor der er sket en kraftig udvikling i de senere år blandt andet drevet frem af hensyn til dyrevelfærd. Derfor glæder vi os at til at kunne præsentere vores løsninger for både nuværende og nye kunder. Vi har meget, vi gerne vil præsentere og har derfor øget standen med 30 procent til 120 kvadratmeter, siger Naja Lindorf.

God start på dialog

En anden udstiller, der ser frem til Agromek, er grovvarevirksomheden ATR Landhandel.

- Vi har rigtig gode erfaringer med at deltage på Agromek. Stort set alle professionelle landmænd, og mange fritidslandmænd besøger Agromek. Vi henvender os til både kvægbrugere, svineproducenter og planteavlere, og dem kan vi alle møde på Agromek, siger direktør Martin Lauridsen, ATR Landhandel.

Hans erfaring er, at deltagelsen i Agromek giver mange kontakter, der skal følges op på bagefter.

- Fordelen ved en messe er, at når gæsterne kommer ind på vores stand, er det fordi de har konkrete spørgsmål eller er interesserede i at tale med os. Det er en god start på en dialog, og noget andet end at ringe op til en, man ikke kender, siger Martin Lauridsen.

Agromeks direktør, Claus Hermansen, understreger, at Agromeks styrke er, at det er en meget bred udstilling, der appellerer til alle landmænd fra ind- og udland, uanset hvad deres produktion omfatter.

Agromek ’21 holdes i MCH Messecenter Herning i dagene 19.-22. januar 2021.

Godt år for Gråkjær

Entreprenørvirksomheden Gråkjær har travlt med at projektere og opføre en lang række projekter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, og virksomheden har lagt strategien for fremtiden ud fra et marked, der ser positivt ud. Dog med coronakrisen som en joker i branchen.

Udstillere glæder sig til Agromek

Blandt udstillere på Agromek ’21 er der store forventninger til igen at kunne møde landmændene på messestandene.

John Deere sælger SABO til Mutares

John Deere har meddelt, at der er underskrevet en aftale om at sælge SABO Maschinenfabrik til Mutares SE & Co. Overdragelsen er betinget af lovmæssig godkendelse af Federal Cartel Office Bundeskartellamt i Tyskland.

Nyt koncept afløser årets Svinekongres

Landbrug & Fødevarer Svineproduktion og Seges Svineproduktion står bag nyt koncept, som afløser årets Svinekongres. Men fokus på faglig viden og netværk bliver – næsten - lige som det plejer.

Svinenoteringen ryger under 11 kroner

For første gang i år kommer noteringen for slagtesvin fra Danish Crown under 11 kroner. Næste uge falder noteringen nemlig med 30 øre til 10,80 kroner.

Nature Energy indgår grøn kæmpeaftale med Shell

Nature Energy og Shell har indgået en stor aftale, hvor Nature Energy sælger biogas til Shell Energy i Europa. Aftalen er til dato den største af sin slags i verden og beviser, at biogas er en vigtig del af den grønne omstilling i hele Europa.

Fælles front mod mulig retssag om efterafgrøder

Landbrug & Fødevarer og de fire landboforeninger, der har afsluttet en juridisk forundersøgelse vedrørende en mulig retssag om efterafgrøder, har nu drøftet de mulige veje i det juridiske spor.

Danskerne køber dobbelt op på økologisk frugt og grønt

Danskerne køber dobbelt op på økologisk frugt og grøntDanskerne er for alvor slået ind på en grønnere levevej. Det er især økologiske frugter og grøntsager, som fylder mere på danskernes grønnere tallerkener. Ifølge Danmarks Statistik er salget af økologisk frugt og grønt steget med 143 procent i årene 2015-19.

Optimer udbyttet med en godt afdrænet mark

Dræning har altid været højt prioriteret på Ultanggaard ved Haderslev. Landmand Asmus Fromm-Christiansen er syvende generation på bedriften og både han og hans far bruger en del tid og penge på dræning. Det fortalte han på en temadag om dræning hos SLF.

Jensen Seeds styrker produktionsplatform med fransk opkøb

Jensen Seeds, der er en del af DLF-koncernen, underskrev i går aftale om opkøb af det franske frøfirma Astera Seed, der ligesom Jensen Seeds er specialiseret i produktion af grøntsagsfrø. Opkøbet betyder, at Jensen Seeds nu kan øge udbuddet af grøntsagsfrø til kunderne.
Side 1 af 1871 (37405 artikler)Prev1234567186918701871Next