Nye innovative landbrugsrobotter på vej
Strube har indgået samarbejde med Naïo Technologies og Fraunhofer Institute om at udvikle nye innovative løsninger inden for landbrugsrobotter.

Strube har indgået et nyt samarbejde med Naïo Technologies og Fraunhofer Institute om at udvikle nye innovative løsninger inden for landbrugsrobotter.
TEKNOLOGI Snart kan mekanisk ukrudtsbekæmpelse i de danske roemarker – ikke mindst de økologiske roemarker – få et meget velkomment løft, når firmaet Strube præsenterer en ny type markrobot fra et nystartet samarbejde med den franske robotvirksomhed Naïo Technologies og Fraunhofer Development.
Den tyske forædlingsvirksomhed Strube, den europæiske forskningsvirksomhed Fraunhofer Development og Naïo Technologies, som er førende inden for landbrugsrobotter, har netop indgået et nyt samarbejde, hvis formål er at skabe et mere bæredygtigt landbrug ved hjælp af nye innovative løsninger, oplyses det fra Strube.
Nu venter det næste skridt for Strube, som netop har præsenteret virksomhedens nye strategi.
Her fremgår det, at Strube, som er mangeårig leverandør af frø inden for sukkerroer, nu har besluttet at gå skridtet videre – ikke kun inden for forædling, men også i forhold til helt nye metoder inden for roedyrkning.
Erfaring fra specialafgrøder
- Vi er overbeviste om, at præcisionslandbrug og robotter vil spille en meget vigtig rolle i de udfordringer, der venter os i fremtiden, siger Martin Reisige, CEO i Strube.
Ved at indgå det nye samarbejde med Strube får Naïo Technologies chancen for at dele sin ekspertise inden for landbrugsrobotter til hidtil grøntsager og vin.
- Ved at indgå dette samarbejde med Strube vil vi sammen kunne udvikle en ny mekanisk så- og lugningsrobot til europæiske roer, forklarer Aymeric Barthes, som er direktør for Naïo Technologies.
Også lokalt glæder commerciel director Niels Borre fra Strube Scandinavia sig over det nye forskningssamarbejde.
- Dette samarbejde understreger et fælles ønske om at kunne tilpasse sig de store udfordringer, der vil komme i fremtiden i forhold til ukrudtsbekæmpelse i blandt andet sukkerroer, siger Niels Borre.