Værdifuld landbrugsjord bliver inddraget

NATUR Politikere, kommunale embedsmænd og Danmarks Naturfredningsforening (DN) arbejder på at frede Stevns Klint.

Tilbage i 2015 rejste DN sammen med Stevns Kommune en fredningssag, som en gruppe lodsejere påklagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet lægger nu op til at fastholde fredningen, som ifølge de lokale landboforeninger rummer en række problemer.

De to landboforeninger på Stevns, Østdansk Landboforening og Landboforeningen Gefion, ser positivt på en fredning af selve klinten, ligesom de hilser naturtiltag- og forslag til øget biodiversitet velkommen. De peger dog samtidig på en række problemer, der ikke er taget tilstrækkelig stilling til.

- Aftalen mellem Landbrug & Fødevarer og DN om at tage landbrugsjord ud til natur gjaldt marginaljord. Men her er der tale om god, værdifuld landbrugsjord, der bliver brugt til højværdiafgrøder. Derfor er vi noget forundrede over, at man vil inddrage 25 meter langs hele klinten, påpeger Ole Elbæk, formand for Østdansk Landboforening.

Absurd tanke

Den betragtning er Gefion-formanden Torben Hansen enig i. Han så langt hellere, at man fokuserede på at pleje og udvikle den eksisterende natur fremfor at skabe ny natur på god landbrugsjord.

- Tanken om, at man vil skabe et kalkoverdrev på noget af den bedste og mest værdifulde jord i Danmark er absurd. Mange steder langs klinten vil det tage generationer at udpine jorden så meget, at der kommer det kalkoverdrev, som man lover i fredningen.

38 landmænd og private lodsejere bliver berørte af beslutningen, og det ærgrer Torben Hansen og Ole Elbæk, at der ikke har været en bedre dialog om en frivillig aftale med lodsejerne.

- Nu vil vi gerne i dialog om, hvad en yderligere fredning vil betyde for Trampestien, en frivillig aftale med de omkringliggende lodsejere – og ikke mindst hvordan man tilgodeser de lodsejere, som eksempelvis vil få talrige vandrende, turister og løbere i baghaven og 25 meter tættere på deres boliger, siger de to formænd samstemmende.

jhal