Kjærs Maskinstation & Entreprenør: Stor ros til både DISCO og LINER – og til servicen
Hos Kjærs Maskinstation i Skjern vægtes driftssikkerhed og god service højt. Per Kjær roser både CLAAS’ maskiner og serviceniveauet: - Det skal bare spille – og det gør det.
Er uheldet ude under markarbejdet, er der ofte brug for akut hjælp. Og det får man med CLAAS som samarbejdspartner – kan Per Kjær, indehaver af Kjærs Maskinstation & Entreprenør, skrive under på.
- Vi har ikke tid til at holde stille. Så skal det spille maks – og det gør det, siger han om serviceniveauet.
- Det er selvfølgelig vigtigt, at maskinerne kører, og at alting er driftssikkert. Men det er også essentielt at have samarbejdspartnere, som står bagved. Det er der her – med både CLAAS og Stadil Maskinforretning, tilføjer han.
Virksomhedens dele spiller godt sammen
Per Kjær begyndte sit erhvervseventyr med indkøbet af en enkelt gummiged tilbage i 1994. Efterfølgende kørte han for en kollega, hvis virksomhed han derpå opkøbte.
Siden 2005 har han selv haft folk ansat. I dag er der 15 mand tilknyttet Kjærs Maskinstation & Entreprenør i Skjern. Hvor maskinstationen satser på gylle og foder samt nichen at knuse halm og korn, og entreprenørdelen koncentrerer sig om forefaldende entreprenøropgaver samt nedbrydning, mens vognmandsdelen har specialiseret sig i gyllekørsel til biogasanlæg.
- De forskellige dele af virksomheden spiller godt sammen, så vi kan passe vores landmandskunder, siger Per Kjær.
Mærkerne skal matche
Den lokale maskinforretning har CLAAS materiel indenfor både spredere, river, snittere og traktorer.
- Som jeg har sagt til CLAAS forhandleren, så prøver vi tingene (re. Traktorer) af og ser, om de matcher de øvrige mærker. Og indtil videre så går det altså rigtig godt, lyder det fra maskinstationens ejer.
- I øjeblikket har vi to AXION 870-traktorer, hvilket er sådan nogle mellemstore nogen, og de går rigtig fint, tilføjer han – og dét synspunkt bakkes op af medarbejderne.
Den holder afskrivningerne
Per Kjær ærgrer sig over det trælse vejr fra sensommeren 2024, hvor man nærmest sad fast med det hele ude på markerne. Til gengæld er han begejstret for ikke mindst CLAAS-traktorernes altid enorme trækkraft. Men han vil især fremhæve DISCO’en, som han personligt har kørt i cirka otte år – med en effektiv knivbjælke, der er garant for en imponerende klippekvalitet.
- Den kan altså blive gammel, sådan en skårlægger – og den kan holde afskrivningerne, siger han.
Også LINER-riven – LINER 4800 – får nogle pæne ord med på vejen af maskinstationens ejer, der betegner sig selv som en halvgammel mand, der normalt har svært ved alt det digitale:
- Dén LINER 4800 er så dejlig at betjene. Den afløste en 4000’er og har fået nogle virkelig gode opdateringer, der gør det hele så nemt. Det er altså en lækker rive, der lægger det, ligesom de gerne vil have det til finsnitteren, som Per Kjær formulerer det.
Læs mere her!
Danish Agro A.M.B.A.
Køgevej 55
4653 Karise