Sponseret af: Danish Agro A.M.B.A.

Dennis opnåede 2-5 kg i ekstra tilvækst med Eastman Protaq: - Det er gået over al forventning

Dennis Christensen er godt tilfreds med Eastman Protaq, der skaber værdi i svineproduktionen.

Hvordan bruger du Eastman Protaq til daglig?

- Vi bruger Eastman Protaq i klimastalden fra 7 kg. De får den tilkoblet fra fravænning og kører med det, indtil de skal leveres. Smågrisene starter på 2.0 promille helt ned i bund og op til 2.5 promille. Vandet skal ligge på 3,7 i pH. Vi kommer vand igennem til den ændrer sig.

- Jeg kunne tydeligt mærke forskel fra første gang, vi brugte det og prøvede det af – vi skal helst ligge på de 3,6-3,8 ca. i pH, så har den bedst virkning – så snart vi ligger på mellem 4,4-4,5 i pH, så virker den ikke. Vi skal langt nok ned i pH for ikke at spilde brugen af syre – bruges det forkert, så virker det ikke, udtaler Dennis Christensen, Skovhave.

Hvad hjælper produktet dig med?

- Først og fremmest havde vi fokus på coli-bakterierne hos vores 25 kg’s-grise. Det har ændret sig rigtig, rigtig meget på vores coli-problem. Det er nemmere at tilsætte syren til vandet end foderet lige nu.

- En anden gevinst, vi har oplevet, er, at vores foderforbrug også er blevet bedre mht. optaget – grisene er gået fra at veje 23-28 kg til 30-34 kg ved levering, ca. 2-5 kg ekstra tilvækst i samme periode, vi har brugt syren.

- De kommer hurtigere over på næste blanding uden nogen form for diarré.

Er det nemt at anvende?

- Det er ret simpelt at bruge – vi indstiller og måler bagefter, og kan se hvornår der er effekt, og hvornår det ikke virker. Vi ved, at det skal ligge omkring de 3,6-3,8 i pH.

Hvilken forskel har det gjort for dine smågrise?

- De små grise får en bedre opstart – uden diarré og trods, at vi har sprunget midter-blandingen over, er det gået over al forventning. De tabte sig den første uge uden syren, og nu med syren kører det bare. De taber sig kun lidt dag 1 nu.

- Vandet smager også bedre, og dufter dejligt. De vil meget gerne have det og drikker syrevandet før almindelig vand. Det er lidt elektrolytagtigt, de spiser mere, og vi får et mere jævnt flow i stalden.

Hvad er dine anbefalinger i dag til andre landmænd?

- Vi tør ikke at stoppe med at bruge Eastman Protaq – i forhold til omkostningerne er produktet ikke dyrt, det koster kun 4 kroner pr. gris, som svarer til 1 kg tilvækst. Så jeg vil anbefale det, hvor der er problemer med fordøjelsesforstyrrelser.

Hvad fik dig til at tage beslutningen om at prøve produktet?

- Vi havde coli-udbrud i alvorlig grad, og ville gerne prøve det af. Vi oplevede, at det havde en virkning med det samme, og vil ikke undvære det nu. Dødeligheden er også en faldende trend – den er faldet et par procent indtil videre, udtaler Dennis Christensen.

Øvrige artikler fra Danish Agro A.M.B.A.