En Amazone kan også pløje

Forleden viste Amazone-importøren Brøns Maskinforretning sit store jordbehandlingsprogram frem ved sin sommerdemonstration nær Fredericia.

Fra hele landet kom der landmænd for at tilbringe en aften i selskab med hinanden og de grønne Amazone-maskiner. Blandt andet kunne enhver nu overbevise sig om, at det tyske maskinmærke nu også vil markere sig med et bredt plovprogram.
Mens Amazone selv gennem en årrække har udviklet sin nye Cayros-plov, blev der med producentens opkøb af østrigske Vogel & Noot for snart et år siden pludselig mulighed for at udvide plovprogrammet yderligere. Amazone har nu tilpasset de østrigske plove med den nye ejers eget vendehoved og stålkvaliteter. Derved er plovprogrammet nu suppleret med en Cayron-serie.

Op til 55 centimeter brede furer

For alle Amazone-plovene gælder, at de både kan fås som risteplov til de særlige klægjorde eller en af de seks øvrige modeller af underplove, plovene kan udstyres med.
Alle Amazone-plovene er liftplove i størrelser fra fire til seks furer og arbejdsbredder pr. fure på op til 55 centimeter.
Brøns Maskinforretning er importør af hele Amazone maskinprogrammet i Danmark.

Læs også