18 »glemte vandløb« er igen ude af vandplaner

Det er lykkedes Landbrug & Fødevarer at få pillet 18 vandløb ud af vandplanperiode 2, som pludselig i foråret var tilbage i bekendtgørelsen uden landmænds viden herom. En sejr, mener organisationen, men de ramte lodsejere tør ikke juble endnu.

- Det er på alle måder utilstedeligt og uhørt.

Sådan lød det tilbage i marts måned fra Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer (L&F).

Udmeldingen kom, fordi Miljøstyrelsen uden en lyd til lodsejerne havde foretaget ændringer i bekendtgørelsen af vandplanperiode 2. 

Det betød, at vandløb som landmænd i årevis har kæmpet for, og brugt konsulentkroner på at få taget enten ud af vandplaner eller udsat til periode 3 i 2021, pludselig var tilbage – og samtidig var fristen for den »hemmelige« høring på blot én måned.

Det fik lodsejere op i det røde felt, og L&F gik til tasterne og sendte et klagebrev Miljøstyrelsens vej. Brevet gav parterne en forlængelse af fristen på først fire uger og derefter yderligere fem uger, og den ekstra tid brugte organisationen på at tage kontakt til 139 berørte lodsejere én efter én. Nu ser det imidlertid ud til, at L&F’s arbejde har båret frugt. I hvert fald er 18 af de godt 50 høringssvar, som blev givet fra marts til juni, imødekommet. Det viser afgørelsen i høringsnotatet, som kom fra Miljø- og Fødevareministeriet denne uge. 

Det nytter

Lars Hvidtfeldts ordlyd er efter afklaringen også en ganske anden end i foråret.

- For os er det en kæmpe sejr efter et langt forløb, hvor vi først fik forlænget fristen og dernæst fik oplyst navnene på de lodsejere, det handlede om. Når godt halvdelen af høringssvarene er imødekommet, så er det et godt eksempel på, at det nytter, når vi går i aktion i sager, selvom den her virkelig var tung og bøvlet, lyder det fra Axelborgs viceformand.

Hos landbrugsorganisationens Vand- og Naturpolitiske chef, Anders Panum Jensen,
forlyder det, at man i organisationen stadig stiller sig undrende overfor Miljøstyrelsens ageren i forløbet.

- Der dukker ubemærket en minihøring op på en bekendtgørelse, hvor de glemte vandløb er kommet ind igen, fordi det viser sig, at det er en fejl, at vandløbene ikke er ført videre fra planperiode 1. Vi var og er virkeligt kritiske over, at det skete, især uden landmændenes viden, siger han til Effektivt Landbrug.

Ingen gavnlig effekt

Rådgivningsfirmaet VKST har skønnet, at 160 lodsejere i hele landet var i fare for at blive påvirket af styrelsens ændringer ved at videreføre indsatser fra vandplan 1 til anden planperiode.

Heriblandt drejede mange af ændringerne sig om genåbninger af ellers rørlagte vandløb. Et opgravningsarbejde som både flere kommuner og Landboforeningen Gefion har vurderet ikke ville være omkostningseffektive at påbegynde. Specifikt var man i Kalundborg Kommune uforstående overfor, at indsatskravene ikke allerede var imødekommet ved det delvist rørlagte vandløb »Kællingerenden«. Miljøbiolog Michael Torp fra Kalundborg Kommune udtalte således til Effektivt Landbrug tidligere på året:

- Vi er meget forundrede over, at indsatskravet pludselig er tilbage, vi har nemlig meldt ud, at det ikke giver mening at genåbne det pågældende vandløb. 

Uklar afgørelse

Selvom afgørelsen nu er landet, og 18 vandløb ser ud til at igen at være pillet ud, så har chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Erik Jørgensen, lidt svært ved at tyde afgørelsen.  

- Ifølge notatet er der lagt op til, at ændringerne er sat i bero. Men spørgsmålet er så, om de er ude »for good« eller bare er ude indtil videre, og det står ganske uklart i dokumentet, om det er eviggyldigt, påpeger han.  

Afventer svar

En af de berørte lodsejere, som i seks år har arbejdet for at få vandløbet »Krumbækken« ud af vandplaner, er lodsejer Anita Halbye fra Høvdingsgård ved Mern i Vordingborg Kommune. Hun var selvsagt noget rystet, da hun ved en tilfældighed opdagede, at »Krumbækken« pludselig skulle genåbnes i vandplanperiode 2.

Anita Halbye er både formand for sit lokale ålaug i Mern og sidder med i L&F’s sektion for Større Jordbrug, og det var via sit netværk, at hun dengang blev informeret. Hun udtalte til Effektivt Landbrug den 25. marts, at hun efter den pludselige ændring havde mistet tilliden til embedsværket:

- Når landmænd ikke bliver hørt gang på gang, så går de på barrikaderne. Vi bliver bange, vi har og vil gerne samarbejde om vandløbsprojekter, og så bliver vi bare tromlet. Landmænd vil gerne naturen, men det skal være tovejs og ærlig kommunikation. Det er klart, at tilliden nu ligger på et meget lille sted, sagde hun.

Og selvom man i høringsnotatet kan læse følgende:

»03462 Krumbækken har et andet forløb end det, som er angivet i bekendtgørelsen for indsatsprogram. Indsatsen åbning af rørlægning udgår derfor af indsatsprogrammet i de gældende vandområdeplaner 2015-21.«

Så har Anita Halbye ikke armene over hovedet endnu.

- Jeg kan forstå på min konsulent, at »Krumbækken« igen er ude af planerne, men jeg ved jo ikke, om tiltaget er decideret væk, eller det bare er skubbet, som jeg går ud fra. Men jeg er selvfølgelig lettet, hvis det er tilfældet, men jeg har ikke selv modtaget noget endnu, lyder det fra landmanden.

Effektivt Landbrug følger op på sagen, når lodsejeren får svar fra styrelsen.


En fejl

Effektivt Landbrug kunne ikke tidligere på året få et interview med Miljøstyrelsen. Men efter at avisen havde fremført kritikken fra Landbrug & Fødevarer og lodsejere, der gik på, at styrelsen ville lave indsatser på vandløb, som landmænd og kommuner egentlig troede var skrinlagt, kom der et svar. Kontorchef Sara Gulagger skrev på vegne af Miljøstyrelsen i et skriftligt svar den 28. marts, at justeringerne i indsatsprogrammet vedrører indsatser, der er politisk besluttede og allerede tidligere har været i høring. »Der er primært tale om indsatser, som kommunerne ikke har nået at gennemføre i første planperiode, og som derfor nu skal gennemføres her i anden planperiode. Alle de pågældende indsatser har allerede været i 6 måneders offentlig høring,« lød det fra Sara Gulagger.


Læs også