Mange søger om tilskud til skovrejsning

Der er tidligere blevet tilført ekstra 30 millioner kroner til skovrejsningsordningen, hvor der nu er i alt 40 millioner kroner til rådighed. De skal nok blive brugt.

- Der har været stor interesse for ordningen, og der er således søgt til cirka 1.500 hektar skov, oplyser skovrider Søren Paludan, Paludan Skov- og Naturkonsulent.

- Dermed er vi tæt på, at alle, der opfylder kravene, vil få tilsagn. Det er tegn på en klar politisk vilje og at ordningen betragtes som en succes, vurderer skovrideren, som gætter på, at alle ender med tilsagn, da det er en frivillig ordning med målbar effekt på vandmiljøet. 

Aldrig været bedre

- I 2017 er afsat 35 millioner kroner, og mon man ikke også her kan skaffe ekstra midler, hvis det bliver påkrævet, spår Søren Paludan.

I 2018 forventes en større revision af ordningen. Reglerne for ansøgningsrunden 2017 er ikke frigivet, men de vil formentlig komme til at ligge tæt på det kendte fra 2016.

- Ordningen er særdeles attraktiv med stort grundtilskud og arealtilskud uden bagkant, hvis man ligger rigtigt. Faktisk har det aldrig været bedre, påpeger Søren Paludan. 

Tilskud efter beliggenhed

- For at opnå det høje tilskud på 32.000 kroner pr. hektar skal arealet være beliggende i et delvandopland med indsatsbehov for kvælstof. Hvis arealet ligger her kan samtidig opnås grundbetaling cirka 1.900 kroner pr. hektar pr. år, og der er ikke tidsbegrænsning på grundbetalingen, forklarer han.

Med en placering udenfor delvandopland med indsatsbehov for kvælstof er arealtilskuddet 24.000 kroner pr. hektar og grundbetaling i kun fem år. Er placeringen ligefrem i et område, hvor skovrejsning er uønsket, kan der arbejdes på at få dispensation.

- Det er svært at spå om fremtiden, men det er min holdning, at man skal gribe chancen, mens den er der. Det er den nu, påpeger Søren Paludan, der kan hjælpe med blandt andet screening og videre hjælp til et spændende projekt.

Ansøgningsfristen kendes ikke endnu, men den forventes at ligge medio 2017.