Der er mange overvejelser man bør gøre sig i forbindelse med skovrejsning. For hvad er det for en type af skov, der ønskes anlagt? Produktive og økonomiske værdier, biologiske værdier og rekreative værdier.

Hos Naturplant har man skovrejsning som et af sine specialer, og her har projektskovfoged Christian Holm og skovfoged Peter Kjøngerskov flere bud på de ting, man kan og bør overveje i forbindelse med design af en ny skov.

Det kan være skovenge/lysåbne arealer med mulighed for føde til dyreliv, og dermed også jagt.  Herunder etablering af tårne til udsigt og netop jagt. Vand kan integreres i skoven – eksisterende vandhuller kan bevares, og nye etableres. Brede skovbryn med masser af busk-arter som eksempelvis hunderose, hassel, fjeldribs, dunet gedeblad, fuglekirsebær og æble m.fl.

Skoven kan ikke blot tænkes som et spisekammer for de dyr, der lever der. Også mennesker kan nyde godt af de mange spiselige sager, som skoven kan kaste af sig i form af spiselige frugter fra træer og buske, honning, vildt og fisk og husdyr, der bruges til afgræsning i bestemte lysåbne skovnaturtyper.

Foruden at være et spisekammer for mennesker og dyr, byder den varierede skov også på oplevelser og ro for den naturgæst, der besøger skoven blot for at nyde synet af den. Forskellige arter som fuglekirsebær, tjørn, slåen, løn og kornel i skovbryn skaber flotte blomstrede indslag i forår og flotte farver i efteråret.

Og stor variation i planter betyder samtidig stor variation i dyreliv i skoven – herunder masser af sommerfugle og insektarter. Især egeskove har en god evne til at få flere hundrede insektarter, mens bøgeskoven især giver en skovbundsflora med mange mosser, larver og insekter tilknyttet. Desuden er bøgeskoven godt redetræ for rovfugle.