LHN-direktør blev fejret med manér

LHN´s direktør gennem snart 10 år, Tage Hansen, rundede forleden et skarpt hjørne. 60 års fødselsdagen blev markeret med en stor reception på LHN´s rådgivningscenter i Tinglev.

Gaver, gæster, taler og musik – det var der det hele i det store festtelt slået op på plænen i forlængelse af LHN-rådgivningscenteret i Tinglev i mandags.

Anledningen var såmænd, at LHN´s direktør gennem snart 10 år, Tage Hansen, fejrede sin 60 års fødselsdag på dagen den 24. april med en stor fødselsdagsreception.

Og rigtig mange kolleger, kunder, forretningsforbindelser – og ikke mindst kolleger fra andre rådgivningsselskaber, foreninger, skoler og andre var mødt op for at ønske Tage Hansen tillykke med den runde dag.

Tage Hansen er nemlig et kendt ansigt i landbrugskredse både i og udenfor den sønderjyske region samt grænselandet. Han kom til LHN den 1. januar 2008, og seks måneder efter kunne han sætte sig i direktørstolen. Og med sin uformelle, humørfyldte og direkte facon, er han en vellidt direktør, der også selv mener, at han har noget, der bedst kan betegnes som sit ønskejob:

-  Så længe jeg hver dag kører på arbejde og hjem igen og tænker, at det har været en god dag, så ved jeg, at jeg befinder mig på rette hylde, har Tage Hansen udtalt i forbindelse med sin 60 års dag.

Foruden direktørposten i LHN finder man også Tage Hansen placeret i en række af de øverst besluttende organer i DLBR og meget tæt på beslutningerne i Seges.

Læs også