Samfundsforandringer, omprioriteringsbidrag og nye muligheder. Meget spiller ind på en landbrugsskoles og ikke mindst de kommende landmænds fremtid. Men det er udfordringer, der er til at tackle. Sådan lød det, da formand for Bygholm Landbrugsskole, Johan Schmidt, ved skolens generalforsamling
Det blev til et ordinært resultat på 117.000 kroner. Et tilfredsstillende resultat set i lyset af de krav, som skolen bliver mødt med via regeringens omprioriteringsbidrag, svarer til en årlig reduktion på ca. 450.000 kr. foreløbigt til og med år 2020.
- Hele skoles strategi og dermed de tiltag vi iværksætter, er ud fra en grundtanke om at de skal medføre vækst, pointerede Johan Schmidt og fastlog, at skolen hverken kan eller vil spare sig igennem udfordringerne. Der skal ske en vækst i antallet af elever for at sikre økonomisk forsvarlige holdstørrelser, så de initiativer, der fremadrettet bliver taget, vil fortsat have et vækstpotentiale for skolen.
Det kommer til at udfordre skolens økonomi og kræver en effektiv drift ud fra devisen ”mere for mindre,” og dermed nytænkning på flere områder.
»Det tror vi også på er muligt. Vores igangværende strategiplan skal være med til at sikre en øget tilgang af elever, samtidigt med at vi effektiviserer på driften.«
Halvdelen af de unge, som begynder deres uddannelse på Bygholm til august, har valgt EUX-linjen.
Det er glædeligt, for det er også nødvendigt at tiltrække en bredere skare af elever, hvor EUX eleverne er et godt eksempel.
»Det er samtidigt en gruppe som jeg rent landbrugsmæssigt ser et stort potentiale i. Både i primær-landbruget, men også som starten på en videreuddannelse i mange andre erhverv med interesser i fødevareklyngen,« sagde Johan Schmidt og nævnte agroassistenterne som et andet eksempel.
Det har været et ønske, specielt fra svineproducenter, at der etableres et kortvarigt kursus, som kan være med til at øge antallet af danske medarbejdere i svinebedrifterne.
- Vi har nu uddannet indtil flere hold agroassistenter, dels på Bygholm og dels gennem et samarbejde med Selandia på Sjælland, Dalum Landbrugsskole på Fyn og Agroskolen i Hammerum. I 2017 udvides med blandt andre Gråsten Landbrugsskole, Kjærgaard Landbrugsskole og Asmildkloster Landbrugsskole. »Jeg tror, at vi er på vej ind i en periode hvor det bliver sværere at få den nødvendige arbejdskraft. Arbejdsløsheden er nede på et niveau, hvor vi ved, at det er sværere at få de sidste i arbejde, men det er nødvendigt, at man finder de muligheder der må være, forklarede Johans Schmidt og fortsatte:
- Et stort udbud af rekrutteringsbureauer, af meget varierende karakter, har i mange år hentet udenlandsk arbejdskraft til Danmark både til landbruget og byggeindustrien. I landbruget har vi ikke kunnet undvære den arbejdskraft. Det ville ikke have været muligt at erstatte denne med dansk arbejdskraft. Men jeg tror også, at konkurrencen her bliver skærpet om de bedste medarbejdere i hele EU.
- Det bringer mig tilbage til vigtigheden af en god og konkurrencedygtig landbrugsskole som et af vore fortsatte strategiske indsatsområder. Vi skal være kendt for et godt samarbejde med vore praktikværter, bedyrede Johan Schmidt, og tilføjede:
- Og vi skal være gode til at forberede eleverne til den hverdag, de møder på praktikpladsen. For jeg tror der bliver brug for vore elever i de kommende år. Og vi er i forvejen en af de skoler, hvor der heldigvis er meget få elever, som ikke får en praktikplads efter endt skoleophold. Det vil vi fortsat være kendt for.
Skolens næstformand, Nis Hjort har gjort sig til talsmand for, at unge under uddannelse i landbruget, har en stor fælles interesse i at landbruget politisk og erhvervsmæssigt står stærkt. Og han ser det som naturligt at disse skal kunne blive medlem af LF.