Et budget er adgangsvejen til likviditet

De bedste penge går til landmænd, der har en høj effektivitet og et godt overblik, og som er i stand til at udvise rettidig handlekraft.

For rigtig mange landmænd gælder det, at et budget er adgangsvejen til likviditet.

- Formålet med at få udarbejdet et budget er – kort sagt – at give pengeinstituttet det bedst mulige billede af bedriftens bæredygtighed og likviditetsbehov, siger Trine Leerskov, seniorkonsulent i Agrovis økonomiafdeling i Ringsted.

- Det er vigtigt, at budgettet er grundigt gennemarbejdet, for det letter generelt adgangen til likviditet. For eksempel skal et budget indeholde en beskrivelse af, hvad der på bedriften i det pågældende år vil blive fokuseret på, samt forventningerne til udbytterne i mark og stald, påpeger hun.

Økonomiske forventninger

- Dernæst skal det selvfølgelig fremgå, hvordan man forventer, at det økonomiske resultat vil blive. Her tager vi udgangspunkt i de prisprognoser, der foreligger, fortsætter Trine Leerskov.

Kører økonomien stramt, eller er der ønske om større investeringer, kræver det ekstra grundighed. Er der behov for ekstra likviditet i en periode, skal årsagen eller årsagerne begrundes.

- Desuden skal det anføres, hvordan man forventer at kunne afvikle det ekstra træk på likviditeten, siger Trine Leerskov og tilføjer:

- I det hele taget må en bankrådgiver helst ikke sidde tilbage med væsentlige, ubesvarede spørgsmål.

Signaler med stor betydning

- Dels signalerer et grundigt gennemarbejdet og fyldestgørende budget handlekraft og ansvarlighed fra landmandens side. Og dels skal man tænke på, at bankrådgiveren skal udarbejde en indstilling til kreditafdelingen, som ikke nødvendighed kender landmanden, det handler om, påpeger seniorkonsulenten fra Agrovi.

- Ud fra en vurdering af kreditværdighed og risiko i hvert enkelt tilfælde fastsætter pengeinstituttet så rammerne, vilkårene og prisen, altså rentesatsen, på lån og driftskredit, forklarer Trine Leerskov.

Hun oplyser i den forbindelse, at ved en normal gældsbelastning og effektivitet ligger rentesatsen på driftskreditter i øjeblikket på 6-8 procent.

Vidt forskellige rentesatser

- Har landmanden lav gæld og høj effektivitet, ser vi dog eksempler på rentesatser på helt ned til tre procent. Er situationen derimod den, at gældsprocenten er høj, og der samtidig er en stor andel af bankgæld, ser vi rentesatser på 10 procent – i enkelte tilfælde helt op til 12 procent, beretter hun.

Ifølge Trine Leerskov har kravet om budgetter været stigende efter finanskrisen og i forbindelse med de lave afregningspriser, der har været på mælk og svinekød.

Hun konstaterer dog samtidig, at den økonomiske situation hos både kvægbrugerne og svineproducenterne generelt er forbedret efter, at afregningspriserne har fået et mærkbart løft.

Planteavlere er udfordrede

- Helt aktuelt oplever vi derimod, at en del planteavlsbedrifter er økonomisk udfordrede på grund af lave afregningspriser på de forskellige salgsafgrøder, fortæller seniorkonsulenten.

- Det er vigtigt for landmændene at have fokus på kerneproduktionen – altså dér, hvor den primære og væsentligste indtjening kommer fra. Nogle af dem vælger derfor at afkoble en driftsgren. Det kan for eksempel være svineproducenten, der lader andre passe marken, forklarer hun.

- De bedste penge tilgår de landmænd, der har en høj effektivitet og et godt overblik, og som er i stand til at udvise rettidig handlekraft. En del af dette er at overholde et budget, slutter Trine Leerskov. 

Læs også