Sandwichpaneler i svinestalden?

Paneler med PIR-skum i stedet for betonelementer i svinestalden kan have en række fordele

LMO Svin og projektgruppen hos Danske Svineproducenter arbejder lige nu på at tænke nyt og på at halvere byggeprisen på slagtesvinestalde. Muligheden kan være at anvende paneler med PIR-skum i stedet for betonelementer:

- Jeg tænker, at det bliver med paneler ligesom det er gået med dieselmotoren. I dag vælger vi ikke dieselmotor i bilen alene fordi den er billigst i drift, men fordi den har bedre egenskaber, siger Kristian Nielsen, der er afdelingschef i LMO Svin.

Panelerne har været brugt ved kyllingstalde siden 1987, og de har vist sig at være både meget holdbare og have en række fordele. De optager blandt andet ikke vand og er lette at rengøre og varme op igen.

- Der er mulighed for at have spærene yderst og dermed en helt plan indvendig væg og loft. Et 80 mm panel isolerer bedre end et 26 cm betonelement, og en ydervæg af paneler koster ca. 1/3 af traditionel ydervæg, siger Kristian Nielsen.

 

Læs også