- 2018 bliver på mange måder et år, hvor man i en eller anden grad bør forholde sig til, hvordan økonomien skal se ud, når man forlader arbejdsmarkedet, mener Ulrik Andersson, økonomikonsulent hos Centrovice.

Ifølge økonomikonsulenten hænger det sammen med, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en række tiltag, som skal få flere til at gå senere på pension. Tiltag, som samtidig kan have indflydelse på økonomien, når man ønsker at træde ud af arbejdsmarkedet.

Efterløn

- Et af de helt væsentlige tiltag er, at der igen for visse persongrupper bliver mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit. Det kan virke fristende, og for nogen vil det nok også være en god idé. Men inden du beslutter dig, skal du vide, hvad du siger ja til, og hvilke konsekvenser det vil have, forklarer økonomikonsulenten om lovforslaget, som skal 3. behandles den 20. december.

For personer født efter 1. januar 1956 vil der fra 1. januar til 30. juni 2018 være mulighed for at anmode sin a-kasse om at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit. Det efterlønsbidrag, som kan udbetales, er det, som er indbetalt fra 1999 og frem til 22. juni 2017. Indbetalinger efter denne dato beskattes med 30 procent.

Personer født før 1956 kan gå på efterløn efter de normale regler.

Flere overvejelser

Inden man beslutter, om man vil have efterlønsbidraget udbetalt, er der flere ting, man bør overveje.

- Blandt andet skal man overveje, hvad man vil kunne få i efterløn med ens nuværende pensionsstrategi. Pensionsmodregningen i efterlønnen er skærpet for personer født efter 1956, så har man store pensionsordninger, vil man ikke kunne få ret meget i efterløn, uddyber økonomikonsulenten og fortsætter:

- Har man for eksempel 2,5 millioner kroner i depotværdi på sine ratepensioner eller kapitalpensioner, vil det betyde en årlig reduktion af efterlønnen på cirka 100.000 kroner, altså næsten en halvering, og så kan det måske ikke svare sig at blive i efterlønsordningen.

På samme måde skal man tage stilling til, om man vil bibeholde muligheden for at få et seniorjob, hvis man bliver arbejdsløs, og dagpengeretten udløber. Et nej til efterlønsordningen betyder nemlig også et nej til den mulighed.

Derudover kan overvejelserne også gå på, om man vil fortsætte på arbejdsmarkedet, til man bliver folkepensionist, og i stedet for efterløn få den skattefrie præmie på cirka 156.000 kroner.

Eller om man alternativt slet ikke ønsker at være begrænset af efterlønsreglerne, og i stedet selv vil spare op til pensionen.

Det rette valg

Udover skærpelsen i forhold til pensionsmodregningen er der også lagt op til, at den maksimale udbetalingsperiode på ratepensioner sættes op fra 25 år til 30 år. Ligesom der også samtidig lægges op til hurtigere udbetaling af opsat folkepension enten som sumudbetaling eller som en tidsbegrænset årrække.

Beslutningen om udbetaling af efterlønsbidrag afhænger af, hvor gammel man er, størrelsen af ens andre pensionsordninger samt ens ønske til rådighedsbeløb.

- Der er ikke noget entydigt svar på, om man skal vælge efterlønsordningen fra og få efterlønsbidraget udbetalt. For nogen kan det være den rigtige beslutning, men den bør tages på så oplyst et grundlag som muligt, slutter økonomikonsulent Ulrik Andersson.