Dyrlæger går i rette med Moderaterne: Udtalelser om antibiotika er helt ved siden af
Den Danske Dyrlægeforening advarer om, at et skævt og forældet billede af antibiotikaforbruget i svineproduktionen spænder ben for en faktabaseret debat om de nødvendige næste skridt.
- Det er en grov forenkling, som trækker på et forældet billede af dansk svineproduktion, siger John Haugegaard. Arkivfoto
På Moderaternes pressemøde i weekenden udtalte Karoline Stage (MF), at »for at overkomme en infektion, så skal man snart bare købe en svinekotelet i supermarkedets køledisk i stedet for at gå på apoteket og få sin antibiotika«.
I den forbindelse advarer Den Danske Dyrlægeforening (DDD) nu mod retorikken som kaldes både misvisende og underlødig. For ifølge foreningen tegner den et billede, der ikke har hold i virkeligheden anno 2026.
- Det er en grov forenkling, som trækker på et forældet billede af dansk svineproduktion. Det er simpelthen ikke sådan, det ser ud i dag, siger John Haugegaard, forperson for Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Gris, i en pressemeddelelse.
Udtalelsen trækker på et op til 40 år gammelt billede af en svineproduktion med et højt og ukritisk antibiotikaforbrug. Siden da er der sket markante forbedringer.
DK ligger lavt
Ifølge foreningen er Danmark i dag blandt de lande i verden, der har det laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen målt per produceret enhed. Forbruget er reduceret betydeligt gennem målrettede indsatser, skærpet overvågning og et tæt samarbejde mellem myndigheder, landbrug og dyrlæger.
Dette understreges af Fødevarestyrelsens kontrol fra 2023, hvor der kun i én ud af 12.000 prøver blev fundet antibiotikarester over grænseværdien. Der er således ikke hold i den påstand, som Karoline Stage fremførte.
- Der er i Danmark arbejdet målrettet i årtier for at reducere antibiotikaforbruget. Det arbejde bliver underkendt, når man bruger den her type retorik, siger John Haugegaard.
Dyrlæger har et ansvar for kun at bruge antibiotika, når det er nødvendigt. DDDs klare holdning er, at al ordinering og anvendelse af antibiotika til dyr skal følge princippet: »Så lidt som muligt – men så meget som nødvendigt«.
Ifølge dyrlægeforeningen er Danmark i dag blandt de lande i verden, der har det laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen målt per produceret enhed. Forbruget er reduceret betydeligt gennem målrettede indsatser, skærpet overvågning og et tæt samarbejde mellem myndigheder, landbrug og dyrlæger. Foto: Den Danske Dyrlægeforening
Fagligt nødvendigt
- Dyrlæger behandler ikke dyr »for en sikkerheds skyld«. Behandling sker, når det er fagligt nødvendigt, og der arbejdes løbende på at gøre behovet mindre, siger John Haugegaard.
DDD hilser ambitionen om at nedbringe antibiotikaforbruget i svineproduktionen yderligere velkommen. Men det forudsætter grundlæggende, at sygdom forebygges – ikke at nødvendig behandling undlades.
- Hvis antibiotikaforbruget skal ned, kræver det først og fremmest, at færre dyr bliver syge. Det forudsætter, at der ses kritisk på, hvordan produktionen er indrettet, siger John Haugegaard.
Den nuværende intensivering af svineproduktionen er en væsentlig del af problemet. Mange grise holdes fortsat under forhold med for lidt plads og utilstrækkeligt rodemateriale. Det øger stress, aggressioner og risikoen for skader – og dermed også behovet for antibiotika - og ikke mindst for halekupering, lyder det fra dyrlægeforeningen.
Kræver ændringer
Samtidig er udviklingen mod stadig større kuld ikke forenelig med høj dyrevelfærd. Søer får flere pattegrise, end de biologisk har kapacitet til at passe, hvilket medfører risiko for høj dødelighed blandt de nyfødte. Dette øger behovet for antibiotikabehandling.
- Der er i dag produktionsforhold, som skaber et sygdomspres, der efterfølgende må behandles. Det er ikke holdbart – hverken fagligt eller etisk, siger John Haugegaard.
Det er ikke et problem, der kan løses alene gennem avl. Det kræver grundlæggende ændringer i produktionsforholdene.
DDD har tidligere påpeget, at den gældende lovgivning i praksis tillader forhold, som ikke burde være acceptable. Hvis både dyrevelfærd og antibiotikaforbrug skal tages alvorligt, kræver det politiske ændringer af rammerne.
Tiltag, der kan mindske antibiotikaforbruget, er blandt andet mere plads og adgang til rodemateriale som halm i alle stalde, målrettet avlsarbejde eller skifte til en anden race (Topics Norsvin), løsdrift for søer, særligt i faringssituationen, og markant større stier samt udfasning af kastration gennem øget brug af vaccination mod ornelugt.
- Det kræver politisk vilje at ændre rammerne, der i dag fastholder et unødigt højt sygdomspres i produktionen. Ellers kommer antibiotikaforbruget ikke længere ned, siger John Haugegaard.
