Banken satte i dén grad tommelskruerne på Jacqueline van Roekels familie, da hun ikke ville skyde penge i sin mands bedrift.
Bedriften havde altid et positivt resultat før
finansiering, og i 2011 var resultatet endda blandt de 20 procent bedste ifølge
tal fra deres landboforening.
Alligevel gjorde Henk og Jacqueline, Sevel mellem
Holstebro og Skive, det aldrig godt nok, syntes banken. Den mente, at Jacqueline
derfor skulle skyde sin opsparing ind i sin mands bedrift.
Banken skruede massivt op for presset ved at kræve
budgetter og indkalde til møder i ét væk, sænke bedriftens maksimale
trækningsret på kassekreditten til et minimum, så det kneb med at betale
regningerne til tiden, og uden varsel blokere for betalinger af regninger,
fortæller Henk og Jacqueline van Roekel, hvis familie tæller fire børn.
Når de afviste bankens krav, blev bankrådgiveren vred og
kom med økonomiske trusler.
- Vi følte os dumme og magtesløse, mens banken omvendt
havde al magten, fortæller Jacqueline van Roekel.
Kendte ikke risiko
Henk van Roekel endte med at blive stress-relateret alvorligt
syg, og familien så til sidst ikke nogen anden udvej end at melde bedriften
konkurs.
Herefter genvandt Henk van Roekel i løbet af kort tid energien
og sit gode helbred.
Henk og Jacqueline van Roekel føler sig i dag økonomisk malket
af banken, der solgte dem en valutaswap og en renteswap – ifølge parret uden at
informere om den store risiko, der fulgte med.
Jacqueline van Roekel har nu skrevet en bog om forløbet.
Læs mere i Effektivt Landbrug torsdag.